Lørdag formiddag tog U16-pigerne fra Egebjerg IF turen til Silkeborg for at møde Silkeborg Qs U16-piger i et opgør, der skulle give masser af mål, god underholdning og ting til træningsbanen.
Kampen lørdag formiddag mellem de to U16-pigehold var en træningskamp arrangeret for at få mærket formen af og teste et par ting af i spillet inden turneringerne for alvor venter om hjørnet.
Her kan Anders Fedder, cheftræner for Egebjerg IFs U16-piger, især se elementer af spillet han og piger kan tage med videre til den kommende sæson.
"Jeg er særligt glad for de første 30 min. Jeg synes, at vi så rigtig gode ud, vi dominerede boldbesiddelsen, og var også det farligste hold. Der skal også lyde stor ros for at hænge fint sammen hele kampen - til trods for mange indskiftninger og rokeringer undervejs"
Et par ekstra skulderklap sender Anders også afsted i retning mod to af Egebjergs piger oven på lørdagens kamp.
"Ida spillede en fremragende første halvleg med konstant pres på modstanderens defensiv. Rikke vandt utrolig mange dueller midt på banen og tog også nogle gode beslutninger med bolden"
Som altid vil der være elementer af en sådan kamp, der kan tages med som læring. Derfor er Anders heller ikke i tvivl om, hvad der skal arbejdes på de kommende uger på træningsbanen frem mod forårssæsonen.
"Vi mistede lidt momentum i slutningen af begge halvlege, hvor vi sad for langt fra vores modstandere og ikke var gode nok til at få skubbet holdet op for derved at kunne flytte spillet væk fra vores banehalvdel"
Egebjergs sæson i Liga 1-rækken sparkes i gang d. 16 marts, hvor modstanderne bliver FC Horsens hjemme på eget græs.
Kampens resultat: 4-2 til Silkeborg Q U16-piger
15: Ukendt (1-0)
20: Orkena (1-1)
35: Ukendt (2-1)
45: Ukendt (3-1)
50: Filucca (3-2)
75: Ukendt (4-2)