Endnu en sejr til U15-pigerne fra Horsens HK

Foto: U15 piger 1. division: Horsens HK 29 – 22 Aars HK.
dato

På en regnfuld søndag eftermiddag var Horsens HKs U15-piger i 1. division på jagt efter 2 point på udebane mod Aars HK. Der var aldrig tvivl om kampens udfald. Det endte med en sejr på 29-22 til Horsens HK.

Af: Helle Nørby

Et sjældent set vaklende forsvar blev sat på prøve mod et atypisk spillende Aars-hold i 1. halvleg. Det bar tydeligt præg af, at de to hold aldrig før har mødtes på håndboldbanen.

Heldigvis svigtede den stærke offensiv ikke, så fine kombinationer og gode afslutninger betød, at Horsens-pigerne alligevel kunne trække fra i 1. halvleg, så der ikke på noget tidspunkt blev tvivl om kampens udfald.

I løbet af 2. halvleg kom der heldigvis styr på forsvaret og da det fornuftige og tålmodige angrebsspil fortsatte i den anden ende, så endte kampen med en sejr på 29-22 til Horsens HK. Dermed fastholder holdet sin 1. plads med maksimalt udbytte efter 3 kampe.

Vi var ikke klar fra start i forsvaret i dag, men det er svært, når man skal stå over for spillere, som man intet kender til. Men vi fik heldigvis rettet til i løbet af kampen. Det er stærkt gået af pigerne. Og så glæder vi os til, at Aars skal besøge os i Horsens. Jeg er sikker på, at det bliver en helt anden kamp”, udtaler trænerteamets Bo Vesterholm.

Kilde: Horsens HK
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Horsens

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.