Endnu et nederlag i det aarhusianske for Stensballe IK

Stensballe IK Serie 1 Herrer (Foto: Lasse Nymann Jørgensen)
Profilbillede
dato

Mandag skulle Stensballe IK møde Hasle Boldklub på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra det aarhusianske med et 3-0-nederlag.

Derfor var det også en ærgerlig pressechef for Stensballe IK, Lasse Nymann Jørgensen, vi fangede efter kampen.

“Desværre endnu et 3-0 nederlag til et Aarhus-mandskab, som straffer os med nogle flotte mål, der bliver skabt af et par dygtige individualister.”

Stensballe IKs pressechef, Lasse Nymann Jørgensen, havde følgende at sige til holdets præstation.

“Vi skal være mere rolige i det defensive, hvor vi desværre stresser i nogle sekvenser, og bliver alt for mandsfikserede.”

Et nederlag er aldrig fedt, men ifølge Lasse Nymann Jørgensen er der stadig positive elementer, man kunne tage med videre til næste opgør.

“Jeg vil fremhæve Sebastian Wind, som har leveret et par fine indhop de sidste to kampe. Han er kommet tilbage efter et par år uden førsteholdsfodbold, så det er med glæde at se den lille tekniker i gang igen.”

På torsdag den 25. august skal Stensballe IK møde Give Fremad. Kampen fløjtes i gang klokken 18:45 ved Stensballe Hallen.

Kampens resultat: 3-0 til Hasle B
Række: Herrer Serie 1

Kilde: Pressechef Lasse Nymann Jørgensen, Stensballe IK - Herrer Serie 1

Seneste på facebook