Engageret administrativ medarbejder til Natur og Miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Natur og Miljø søger medarbejder med kontormæssig baggrund, som har lyst til at understøtte afdelingens arbejde og løse mindre sagsområder på regn- og spildevandsområdet.
 
Dine opgaver hos os
Vi mangler en kollega med udpræget lyst til at arbejde i en travl hverdag med mange varierende opgaver. Din opgave vil være at servicere og understøtte medarbejderne indadtil samt have kontakten med borgere samt lokale kloakmestre udadtil. Derudover er der en række opgaver, som du skal løse selvstændigt.

Opgaver i relation til stillingen kan (afhængig af kompetencer) være:

  • Besvare telefoniske henvendelser vedr. spildevand
  • Fordeling af afdelingens post
  • Organisering af færdigmeldinger fra kloakmestre
  • Uploade afgørelser og lignende til hjemmesiden
  • Besvare henvendelser om aktindsigt og arkiv oplysninger
  • Være med til at kvalitetssikre data i Fil-arkiv
  • Besvare henvendelser fra borgere om pensionisthaver, kolonihaver m.fl.

Det vi forventer af dig
Ønskelisten til vores nye kollega er lang, og vi forventer ikke, at du kan det hele, men jo mere desto bedre. Du har en kontormæssig baggrund som HK’er, Teknisk Designer el. lign.

Vi vægter højt, at du:
  • Har et stort servicegen i forhold til at samarbejde med og understøtte kollegerne i deres arbejde
  • Kan udtrykke dig klart i tale og skrift
  • Har flair for brug af digitale IT-systemer, hvor vi anvender Office, WebGIS og SBSYS
  • Har gå-på mod og er hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • Arbejder selvstændigt og kan sætte ting i gang
  • Kan give borgere og samarbejdspartnere en god betjening, også i svære sager.
  • Har en relevant uddannelse, gerne med indsigt i regn- og spildevandsforhold

Hvem er vi?
Natur og Miljø er en afdeling med 35 engagerede medarbejdere fordelt på 5 teams, der arbejder med natur, friluftsliv, spildevand, klimatilpasning, grundvand, jord og landbrugstilsyn, samt flere mindre fagområder. I afdelingen prioriterer vi vidensdeling, sociale relationer og en uformel omgangstone, samtidig med at vi holder et skarpt fokus på at indfri de forventninger, der ligger til os.

Løn- og Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede fagorganisation.

Horsens Kommune er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi kan tilbyde mange goder, f.eks. fleksordning, motionsrum, sundhedsordning, mulighed for at leje ferieboliger, fælles sociale aktiviteter mv.

Kontaktperson
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Nick Sørensen på 7929 7450

Ansøgningsfrist og videre ansættelsesforløb
Ansøgningsfrist: kl. 12 tirsdag d. 28. maj 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 31. maj 2024.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049084

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet