BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På vegne af vores samarbejdspartner søger vi en engageret og erfaren bogholder til deres finansafdeling på kontoret i Horsens. Som bogholder i virksomheden vil dine arbejdsområder spænde bredt på tværs af økonomifunktionen, herunder debitor- og kreditorbogholderierne, diverse opgaver inden for løn og administration, ligesom du skal sikre et tæt samarbejde med controllerne og den øvrige organisation. Din rolle vil være afgørende for at sikre, at de økonomiske opgaver kører gnidningsfrit og nøjagtigt. Stillingen er et vikariat med gode muligheder for fastansættelse på sigt (Try&Hire).
De primære opgaver i stillingen er indenfor:
- Debitor- og kreditorbogholderi
- Behandling af fakturaer
- Betaling af varekreditorer
- Vedligeholdelse af kreditormasterdata samt afstemning og kontoudtog
- Administration af rejseafregninger
- Momsafregning
- Bankafstemning
- Support på lønadministrationen
- Ad hoc. opgaver indenfor løn og administration
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi, regnskab eller tilsvarende. Du har erfaring som allround bogholder, og har viden og erfaring med alle daglige regnskabsopgaver. Du har en naturlig interesse og flair for IT-systemer, digitalisering, optimering og udnyttelse heraf. Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale, tysk vil være en fordel, men ikke et krav. Du har gerne kendskab til Microsoft AX eller D365.
Vi forventer, at du er struktureret og ansvarsbevidst og forstår at begå dig i en finansafdeling med en bred berøringsflade med alle afdelinger i virksomheden. Du arbejder selvstændigt og kan møde både forventede og uforudsete udfordringer uden at gå på kompromis med kvalitet og deadlines.
Som person er du effektiv, positiv, proaktiv og skaber dialog med dine kolleger. Du forstår på egen hånd at prioritere dine arbejdsopgaver, og har samtidig den nødvendige menneskelige forståelse for at få dit team til at arbejde efter samme mål og nå det.
Vi tilbyder:
Et alsidigt job i en virksomhed i vækst. Du vil blive en del af en organisation med et godt kollegialt samvær, en uformel omgangstone og en struktureret tilgang til løsningen af hverdagens store og små opgaver.
Ansøgning og kontakt:
JKS varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevant bilag her. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jytta Auning Hansen på tlf. 76275754 eller via mail på jah@jks.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
JKS a/s, Horsens, Bjerrevej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972225