BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Erfaren sygeplejerske søges til fast stilling i Ortopædkirurgisk Klinik, Regionshospitalet Horsens, skadeklinikken.
Vi har en spændende stilling som Ortopædkirurgisk kliniksygeplejerske pr. 1.3 2024, eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.
Mødetiden i klinikken er 8-15 eller 8-15.30, og der vil være vagter i ortopædkirurgisk sengeafsnit efter aftale med nærmeste leder.
Stillingen er med weekendvagt hver 3. weekend i sengeafsnittet.
Ortopædkirurgisk klinik:
Ortopædkirurgisk Klinik ligger placeret i stueplan tæt ved hovedindgangen.
Klinikken består af en skadesklinik samt sårklinik. Herudover forundersøgelser og kontroller.
I klinikken er der ca. 26.000 patientforløb pr. år.
Sygeplejegruppen i ortopædkirurgisk klinik arbejder på at skabe sammenhængende patientforløb, hvor patienter og pårørende inddrages i forløbet. Vi ønsker at have en høj faglig kvalitet i sygeplejen og med patientsikkerhed i fokus. Vi har omsorg for patienter og pårørende og møder dem med de ressourcer og den viden de har omkring deres sygdomsforløb. Vi har et godt arbejdsmiljø og god trivsel.
Skadeklinikken:
Her behandles patienter efter operation og patienter fra skadestuen. Patienterne kommer med fraktur og sår efter uheld, arbejde, sport og leg. Det er kortidssygepleje med fokus på flow og koordinering. Der anlægges gipsbandager og andre bandager, og der behandles traumesår, sårinfektioner og forbrændinger m.m.
Du vil møde patienter i alle aldre med mange spørgsmål og med behov for inddragelse.
Sygeplejerskerne i skadeklinikken varetager selvstændige telefonkonsultationer samt vejledning/ information af patienter og pårørende i fagspecifikke områder.
Skadeklinikken er bemandet med to sygeplejersker, der selvstændigt undersøger, diagnosticerer og behandler klart definerede patientkategorier. Der er muligt at konferere med tilstedeværende læger. Der er tæt samarbejde med læge, fysioterapeut og ergoterapeut.
Ortopædkirurgisk klinik modtager desuden:
Patienter med hofte, knæ, fod, skulder og håndproblemer som undersøges, diagnosticeres, behandles eller opskrives til operation. Vi har fokus på det gode patientforløb, med høj kvalitet og sikkerhed. Derudover behandles patienter med forskellige typer af kroniske sår i sårklinikken.
Vi kan tilbyde:
Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads, hvor du bliver en del af en kompetent medarbejdergruppe på 6 sygeplejersker. Vi sørger for, at du får en god introduktion til dine kommende opgaver ud fra de individuelle behov du har for introduktion og oplæring.
Du får engagerede kollegaer med faglig stolthed og lyst til udvikling.
Et godt arbejdsmiljø med plads til humor i hverdagen. Vi arbejder som et hold og sammen er vi stærke. Vi løfter i flok og hjælper hinanden med dagens opgaver.
Klinikken har egen koordinator som i samarbejde med oversygeplejersken, sørger for at opgaver og ressourcer er i balance. En synlig og engageret oversygeplejerske, der har fokus på faglig udvikling og godt arbejdsmiljø.
Vi har ønskeplan, hvilket betyder at du har stor indflydelse på din egen arbejdsplan.
Vi søger en sygeplejerske:
- som er holdspiller
- som er faglig stærk i forhold til korttidssygepleje, kommunikation og flow
- som har erfaring med eller lyst til at arbejde med akutte sår
- som har lyst og evne til at arbejde selvstændigt
- som har erfaring i anlæggelse af gips
- som har gode instrumentelle færdigheder
- der har mod på selvstændige telefonkonsultationer samt vejledning og information af patienter og pårørende i fagspecifikke områder
- som ønsker at give patienterne nogle gode patientforløb i samarbejde med de øvrige sygeplejersker
- der er opsøgende og som kan prioritere de daglige opgaver
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jane Holm tlf. nr. 78 42 72 45. Du er meget velkommen til at komme forbi og få en lille rundvisning i klinikken og i sengeafsnittet.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist.
Ansøgningsfristen er 14.12.23.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, men primært i uge 51.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948604