Erfaren terapeut søges til rådgivningsteam for borgerstøtte i Horsens

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være indgangen for borgere, der efterspørger vejledning og støtte i forbindelse med et fald i deres funktionsniveau? I området ”Visitation, korte og akutte borgerforløb” søger vi en erfaren terapeut til vores Rådgivningsteam, hvis opgave bl.a. er at sikre borgerne den rette støtte og hjælp fra første møde.

Om jobbet
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse d. 1. januar 2025. Dit skrivebord står på Rådhuset i Horsens, og du vil blive en del af en tværfaglig afdeling bestående af visitatorer, udskrivelsesvisitatorer, hjælpemiddelterapeuter og sagsbehandlere inden for kropsbårne hjælpemidler. Arbejdet kombinerer administrativt arbejde og borgersamtaler på Rådhuset.

Der kan også forekomme enkelte hjemmebesøg.
I Rådgivningsteamet er der et skærpet fokus på at understøtte egenmestring. Teamet er kendetegnet ved at kunne bevilge på tværs af afdelingens fagområder, og arbejdsopgaverne består bl.a. af:

  • Vurdering af borgernes funktionsniveau og træffe afgørelser om træning, mindre hjælpemidler og forbrugsgoder (rollatorer, badebænke, ADL-hjælpemidler o.l.). samt personlig pleje og praktisk hjælp.
  • Sikre tværfagligt fokus i sagsbehandlingen bl.a. i samarbejde med Handicaprådgivningen
  • Tilbyde sparring til Horsens Kommunes Arbejdsmiljøteam ved behov for særlige arbejdsmiljøhjælpemidler
  • Bevilling og koordinering af levering af hjælpemidler ifm. udskrivelser fra sygehus
  • Samarbejde med vores hjælpemiddeldepot
Vi forventer, at du har indblik i myndighedsrollen, og trives i en politisk styret organisation. Du er nysgerrig, elsker at skabe meningsfulde relationer og er klar til at gribe nye muligheder.

Vi tilbyder
Som terapeut i Rådgivningsteamet får du mulighed for at gøre en forskel i borgernes liv og være en vigtig del af deres første møde med kommunen. Der er tale om en meget alsidig og spændende stilling i et engageret team, hvor der er fokus på kvalitet, faglighed og udvikling. Vi tilbyder en grundig introduktion, så du hurtigt bliver en del af holdet, samt fleksible arbejdsvilkår, der respekterer din work-life balance.

Vores drømmeliste til dine kompetencer ser sådan ud:
  • Uddannet ergo- eller fysioterapeut.
  • Erfaring med Fælles Sprog 3.
  • Evne til klar kommunikation - også under pres.
  • Evne til at tilrettelægge, strukturere og prioritere opgaver.
  • Erfaring med myndighedsrollen.
  • Lyst til at udforske nye løsninger sammen med teamet.
  • Overblik i komplekse situationer og evne til at sikre tværfagligt fokus.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder af Visitationen, Camilla Lodahl, på holm@horsens.dk eller tlf. 76 29 36 84, eller fysioterapeut i Rådgivningsteamet Martin Jannsen på 76 29 36 98

Ansøgningsfrist d. 24. november 2024.

Løn og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst for visitator i selvtilrettelæggende stilling.

Samtaler vil finde sted: 28. november 2024
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sundhed og Ældre, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141654

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook