BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dagtilbud Lund er fyldt af mange madmodige børn, der hver dag gerne vil have sund og varieret mad.
Vi mangler dog en kollega i vores køkkenteam fra 01.08.24 og søger derfor en ernæringsassistent, ernæringshjælper eller husassistent med relevant køkkenerfaring på 32-35 timer pr uge.
Dagtilbud Lund består af 3 børnehuse, alle med både vuggestue og børnehavegrupper, samt 8 dagplejere. I køkkenet skal der derfor dagligt laves mad til alle børn i vuggestuerne og børnehaverne, samlet set til mere end 500 børn.
Børnene skal gerne have formiddagsmad, frokost som består af en kombination af varme og kolde retter og eftermiddagsmad. Det meste af maden tilberedes i vores produktionskøkken i Lund Børnehus, hvorfra maden transporteres til de andre børnehuse. Her følger en fra køkkenteamet med til at anrette maden der og efterfølgende vaske op mv.
I dagtilbuddet er vi optaget af det gode børneliv og læring i hverdagsrutinerne, herunder tillægger vi måltidet stor betydning. Måltidet er med til at skabe fællesskab og de gode vaner omkring mad og kost har stor betydning for børnenes trivsel, sundhed og dannelse.
Herudover er vi optaget af bæredygtighed og har bl.a. fokus på den grønne omstilling.
Vi laver mad med afsæt i vores kommunale mad og måltidspolitik:
https://horsens.dk/media/3opnujho/mad-og-maaltidspolitik-2023.pdf
Vores køkkenteam består af: 1 køkkenansvarlig, 2 ernæringsassistenter, 2 husassistenter (i deltidsstillinger) – samt vores nye kollega.
Vi kan tilbyde et køkkenteam, der er engagerede i at lave god og varieret mad til alle de skønne børn i Lund – og som lykkes med opgaven, hver dag. Vi kan også tilbyde samarbejde i et sprudlende miljø med børn, pædagogiske kollegaer, forældre og internt i køkkenteamet.
Der er lydhørhed overfor gode ideer og nye input og lyst til at skabe rammer for det gode samarbejde og arbejdsmiljø i hverdagen.
Vi forventer, du ligeledes er engagereret i at lave mad og vil indgå i et godt samarbejde, både i køkkenet og hele dagtilbuddet. At du er mødestabil og fleksibel og kan bidrage positivt i vores daglige madproduktion.
Dine arbejdsdage vil som udgangspunkt planlægges således, at du hver dag møder i produktionskøkkenet i Lund Børnehus, hvor du i samarbejde med køkkenteamet bidrager til dagens måltid.
I køkkenteamet er der ugentlig rotation i de interne arbejdsopgaver. Herefter vil du tage til Børnehuset Bygholm Bakker, hvor du vil anrette mad og nogle dage desuden bage brød, bestille varer mv.
Du vil selvstændigt være ansvarlig for og varetage køkkenopgaverne her, også omkring egenkontrollen og indgå i et gensidigt samarbejde med personalegruppen i børnehuset.
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte vores køkkenansvarlige, Anne Louise på: 24284966 eller dagtilbudsleder Betina Martinussen på tlf. 29314705 eller på mail: bbma@horsens.dk
Ansøgningsfristen er d. 10. juni
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Silkeborgvej 145, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044598