Estate Horsens: Ikke størst, men bedst

Foto: Butikken på Strandkærvej 20B.
Profilbillede
dato

I Horsens er der gang i den og det gælder også for ejendomssalget. Michael Jessen kender byen rigtigt godt, for han har arbejdet som ejendomsmægler i Horsens siden 1989. 

”Horsens er en by i rivende udvikling, og de mange nye borgere i kommunen betyder også, at der er stribevis af ejendomsmæglere at vælge imellem. Så hvorfor lige vælge Michael Jessen og Estate?” spørger Michael Jessen.

Svaret skal findes i den personlige relation, som Michael Jessen og hans team har til kunderne

”Jeg får tit at vide, at jeg er til at stole på, og så er mit mål altid at yde byens bedste service,” siger Michael Jessen og fortsætter:
”Jeg garanterer for, at du ikke bare er et navn i mængden hos mig og mit team, og at vi altid følger vores kunder tæt for at give den gode oplevelse, uanset om du er sælger eller køber.”

Den personlige relation opstår helt naturligt, når man følger den personlige filosofi, der driver Michael Jessens arbejde.

”Jeg er som, jeg er. Helt nede på jorden. Jeg er der altid for kunderne, uanset om det er klokken syv om morgenen eller klokken syv om aftenen.
For mig handler det ikke om at være størst. Det handler om at være bedst.”

Michael Jessen er født og opvokset i Horsens og egentligt er han uddannet mekaniker.
Et møde mellem hans finger og en vinkelsliber betød dog en sygemelding fra jobbet som mekaniker.
Til gengæld kunne han køre sin daværende kone Lisbeth på arbejde.
Hun var ansat hos sin far, der var ejendomsmægler. 

Det var Michael Jessen også kort tid efter. I hans sygeperiode gik han til hånde i svigerfarens butik, hvilket førte til et karriereskift. 

Med tiden købte han og Lisbeth hendes far ud af firmaet og gennem 15 år var Michael Jessen medejer af Kirkegaards Ejendomskontor.
Efter en skilsmisse valgte han at sælge sin del af forretningen og en konkurrenceklausul betød, at han ikke kunne arbejde som ejendomsmægler i Horsens i fire år. 

De fire år blev til 10 år som vurderingsinspektør for Nordea Kredit, men til sidst trak livet som ejendomsmægler og Horsens for meget og han vendte tilbage til sin fødeby. 

”Jeg savnede Horsens, og det er fantastisk at være tilbage som mægler i byen. Horsens har gennemgået en vild udvikling i de seneste år, og gennem professionel branding er der kommet rigtigt mange tilflyttere til. Mange unge mennesker har fået øje på, hvad Horsens har at byde på med vores natur, beliggenheden, de mange koncerter, events, caféer og restauranter,” fortæller Michael Jessen.

Bestil en salgsvurdering eller skriv dig op i køberkartoteket på hjemmesiden her eller følg med på Facebooksiden

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Michael Jessen // Estate Horsens

Seneste på facebook