Få inspiration til din bolig på weekendens boligmesse i Forum

Profilbillede
dato

Når der i weekenden den 13. – 14. november er boligmesse i Forum i Horsens, så kan du forvente at blive inspireret til alt i dit hjem fra delikatesser til indretning og wellness produkter.

Der er noget for alles smag, hvis du tager familien med til årets Bolig- og Livsstilsmesse ”Boligdage.dk” i Horsens i denne weekend den 13. – 14. november. 

Her vil I kunne finde inspiration til alle hjemmets rum, til jer selv og jeres ganer – for der er ganske enkelt stande med alverdens lækkerier til boligen, køleskabet og jer selv. 

Selve messen åbner både lørdag og søndag klokken 10.00 og lukker henholdsvis klokken 17.00 om lørdagen og klokken 16.00 om søndagen. Det koster 75 kroner at komme ind, og du kan se mere på www.boligdage.dk

Det er i Forum på Langmarksvej, det foregår, og her vil I finde udstillere af forskellig art – størstedelen af dem, der udstiller til messen, er fra Horsens og omegn, og så vil der være flere mere landsdækkende brands og forretninger med.

Udstillerne er delt op under kategorierne Livsstil & Beauty, Interiør & Design, Boligforbedring og Mad & Drikke. Går du på opdagelse de forskellige steder, vil du få din nysgerrighed stillet om alt fra gør-det-selv til skønne vine og moden indenfor indretning lige nu.

Kilde: Bolig dage