BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ungdomscentret søger en faglig koordinator, der brænder for at understøtte afdelingens dygtige ungerådgivere i deres daglige arbejde med at hjælpe udsatte unge.
Ungdomscenter Horsens er en samling af de kommunale uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatser for de 14-29-årige. I Ungdomscentret har vi fokus på at skabe en sammenhængende ungeindsats, hvor vi finder løsninger på tværs af fagområderne for at sikre, at unge opnår livsduelighed og trives i uddannelse, job og sunde fællesskaber. Vi arbejder ud fra en fælles tilgang til de unge, hvor vi sætter den unge i centrum og handler på de mål, som den unge selv formulerer. Samtidig lægger vi stor vægt på at inddrage den unges netværk og skabe adgang til nye positive fællesskaber, der kan bestå, når kommunens hjælp en dag ophører.
Afdelingen er præget af højt fagligt engagement, respektfuldt og anerkendende samarbejde og frihed med tilhørende ansvar i opgaveløsningen. Vi har et godt arbejdsmiljø og et godt socialt fællesskab, og vi lægger vægt på hjælpsomhed og samarbejde.
Din profil
Som faglig koordinator vil du være medansvarlig for socialområdet som beskrevet i Lov om Social Service – og dine arbejdsopgaver dækker for eksempel følgende funktioner:
• Faglig sparring til ungerådgiverne.
• Samarbejde med skole og ungdomsuddannelser og civilsamfundet.
• Faglig introduktion til nyansatte.
• Sikring af at lovgivningen integreres i arbejdsgange og formidles til medarbejdere.
• Udarbejdelse/ajourføring af arbejdsgange.
• Indgå i ledelsestilsyn og kvalitetsudvikling.
• Udvikling af tværfaglige arbejdsgange og samarbejde med ledelse og øvrige koordinatorer.
Vi forventer, at du:
• Har en socialfaglig uddannelse og har min. 5 års erfaring med at arbejde indenfor Servicelovens børne- og unge paragraffer.
• Er systematisk, grundig og analytisk i dit arbejde.
• Er god til at se sammenhænge og tænke helheder.
• Er handlekraftig og tydelig i din kommunikation og formidling.
• Har supergode samarbejdsevner og er lydhør.
• Har øje for betydningen af internt og eksternt samarbejde.
• Har evnen til at skabe overblik og struktur.
• Er tillidsskabende i samarbejdet med andre.
Praktiske oplysninger
Faglig koordinator stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 01.01.2024 eller snarest derefter.
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Ungechef Birgitte Salling på mobil 26 68 51 95. Aflønningen sker efter gældende overenskomst.
Sidste ansøgningsfrist er den 01.11.23 Vi forventer at afholde samtaler d. 08.11.23.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921258