BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at være på en arbejdsplads med et stærkt fagligt fundament? Er du ambitiøs, og har du lyst til at specialisere dig inden for autisme? Hvis ja, så læs med her. Vi søger nemlig en dygtig kollega til en fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt.
Opgaverne er primært af socialfaglig karakter og omfatter bl.a.:
- Støtte i borgerens eget hjem på afdelingen
- Afdækning af borgers motivation samt ønsker og drømme for fremtiden
- Samarbejde med borgeren om vedkommendes selvforståelse
- Tilrettelæggelse af den faglige indsats i samarbejde med teamet omkring borgerne
- Daglig dokumentation – både social- og sundhedsfaglig
- Støtte til ADL-opgaver
- Mål og delmålsarbejde
- Pårørendesamarbejde
- Som social- og sundhedsassistent vil du desuden komme til at varetage bl.a. medicindosering i samarbejde med afdelingens øvrige medicinansvarlige
Vi tilbyder dig:
- Som ansat hos os bliver du en del af en spændende arbejdsplads med fokus på (tvær)faglighed, udvikling, godt arbejdsmiljø og samarbejde.
- Autismepilotuddannelsen samt andre relevante kurser, fx LA2.
- Alle medarbejdere tilbydes løbende sparring, rådgivning og supervision fra vores konsulentenhed, Autismefokus.
- Du bliver samtidig en del af et team af gode kolleger, hvor vi vægter humor, godt arbejdsmiljø og samtidig har stor fokus på et stærkt fagligt fællesskab
Om dig
- Du har erfaring med borgere, som har brug for omfattende støtte eller tilsvarende erfaring fra fx. psykiatrien.
- Du brænder for arbejdet med voksne med autisme og glæder dig til at blive klogere på Specialområde Autismes faglige fundament.
- Du holder af det komplekse, hvor flere diagnoser ofte har følgeskab
- Du trives godt med at arbejde struktureret med individuelle planer og indsatser
- Du er god til skriftlig dokumentation, og kan arbejde professionelt med dokumentation
- Du har øje for de små succeser
- Du kan kunne lide at være en del af et team, selvom du løser mange opgaver selvstændigt
- Du skal have det godt med at stå alene og træffe beslutninger, også når der er pres fra flere sider.
- Du skal kende til egne grænser og være i stand til at handle loyalt i komplekse og uventede situationer.
- Du trives med et arbejde, hvor skiftende arbejdstider er et vilkår.
Kildegade i Horsens er en del af Specialområde Autisme, som er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til målgruppen voksne mennesker med autisme. Kildegade er et midlertidig § 107 botilbud med døgndækning.
Kildegade er målrettet voksne med autismespektrum-forstyrrelser. Flere borgere har komorbide lidelser i form af angst, OCD, ADHD, depression og lignende.
Kendetegnende for målgruppen er et stort behov for struktur, forudsigelighed og
tydelighed. Endvidere har borgerne brug for støtte til at kunne perspektivere deres syn på livet. Vi samarbejder derfor med borgerne om at udvikle og vedligeholde færdigheder samt skabe hensigtsmæssige strukturer, strategier og adfærd, der øger livskvaliteten og udvikler kompetencer til et selvstændigt liv på den enkeltes præmisser.
Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament. Målet med dette er at sikre en metodisk, fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum.
Du kan læse mere om os her www.sau.rm.dk
Arbejdstid:
Arbejdstiden er skiftende og veksler mellem dag-, aften-, døgn- og weekendarbejde ligesom arbejde på helligdage vil forekomme. Der arbejdes hver 2. eller 3. weekend.
Eksempler på vagter:
Dagvagt kl. 8.00-14.30/15.00
Aftenvagt kl. 14.30-22.00/23.00
Døgnvagt kl. 14.30-N-14.30 (rådighedsvagt, sovende, i tidsrummet 23-07).
Få mere at vide:
Er du blevet nysgerrig på hvem vi er, og hvordan vi arbejder, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maiken Alstrup Dahl på mobil 51367815 eller tilbudsleder Anne-Mette Brondt Christensen på mobil 40244070.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny løn og relevante fagorganisation.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.
Ansøgningsfrist den 25. august 2024 og samtaler forventes afholdt den 27. august 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Kildegade 23 A, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095593