Jan Fahlén har siden 2006 stået i spidsen for Fahlen VVS & Blik i Horsens.
Den 52-årige direktør og VVS- & blikkenslagermester har oven i købet været lærling i selvsamme virksomhed, som han nu ejer.
Det kan godt være, at livet som regel påstås at være en lang række af tilfældigheder.
Men engang imellem er disse tilfældigheder altså ret godt tilrettelagt for én.
Eksempelvis blev Jan Fahlén spurgt på det helt rigtige tidspunkt, om han ville være medejer af det firma, hvor han er udlært.
Han takkede ja, overtog sidenhen firmaet, og han har nu drevet det med stor succes siden 2006 som Fahlen VVS & Blik.
Erfaring og troværdighed
”Men vi har mange flere års erfaring akkumuleret i firmaet,” siger Jan Fahlén.
”Vi har fire erfarne og kompetente medarbejdere, som løser alle former for VVS- og blikkenslagerarbejde. Uanset om vi løser små opgaver eller store projekter, er det altid med den faglige stolthed i centrum.”
Fahlen VVS & Blik udfører opgaver for både private, erhverv og for boligforeningen. De har dermed stor erfaring og ekspertise inden for disse områder, hvor ingen opgaver er for store eller for små.
”Vi udfører alle typer opgaver med fokus på det gode håndværk, kvalitet og stor professionalisme,” fortæller Jan.
”Vi lægger stor vægt på, at kunderne føler sig forstået og lyttet til, så de får lige præcis den installation, der passer til dem og deres behov.”
Kommer overalt i trekantsområdet
Ud fra hovedsædet i Horsens arbejder Fahlen VVS & Blik i hele trekantsområdet, dvs. Vejle, Kolding og Fredericia.
”Vores kompetencer er alt inden for VVS-arbejde, gas, blik, ventilation og fjernvarme samt diverse varmeinstallationer. Som en naturlig ting udvikler vi os løbende inden for alle områderne, og vi rådgiver gerne om de mest optimale løsninger til gavn for kunderne.”
Ved større arbejder anbefaler Jan Fahlén, at firmaet bliver taget med på råd fra starten.
De koordinerer nemlig gerne samarbejdet med tømrer, murer, maler og elinstallatør, således at kunderne kun har én kontaktperson til hele entreprisen.
Firmaet takserer desuden for forsikringsselskaber og udfører forsikringsskader.
Fleksible løsninger fra eget blikværksted
Som noget helt unikt råder Fahlen VVS & Blik over eget blikværksted.
Derved har de som blikkenslager mulighed for at løse mange specialopgaver.
”Vi tilbyder langtidsholdbare og vedligeholdelsesfrie løsninger, som kunderne vil have glæde af i mange år fremover,” fortæller Jan Fahlén.
”Vi kan lave både store og små opgaver, f.eks. tagrender, nedløb, skotrender, skorstensinddækninger, kviste, sålbænke, facade- og gavlbeklædning, murkroner og skiferarbejde”.
Foto: Fahlen VVS // Blikarbejde fra eget værksted
Ved at have det hele samlet på ét sted i blikværkstedet, undgår kunderne længere ventetid, da firmaet med det samme kan justere ændringer og tilpasninger. Dermed spares der tid, frem for at det skal laves andetsteds og sendes tilbage til Fahlen VVS & Blik.
På blikværkstedet arbejder firmaet med zink, kobber og skifer, og kunderne har derfor større valgmuligheder i forhold til valg af materialer.
Som en naturlig følge heraf er der større mulighed for at specialfremstille dele ud fra individuelle ønsker og i kombination med flere materialer.
Lokal og fremsynet
Fahlen VVS & Blik er lokalt forankret ved bl.a. at sponsorere og støtte lokalsporten i Horsens by.
Det nyder både basketballklubben HIC og håndboldklubben HH Elite stor gavn af.
Samtidig bidrager firmaet til udviklingen i håndværksbranchen ved hele tiden at have et vist antal lærlinge ansat.
Foto: Fahlen VVS // Fahlen VVS er sponsor for HH Elite
Jan Fahlén er altid selv at finde på byggepladserne, eller hvor arbejdsgangene i øvrigt er på de givne tidspunkter.
Han er kendt for at vise sine medarbejdere retningen uden at behøve udvise særlig stor autoritet.
Ingen medarbejdere går forgæves til Jan med et problem, han er altid klar til at hjælpe med at finde løsningen.
Fahlen VVS & Blik har en meget informativ hjemmeside, som du finder her.