FC Horsens-anfører: "Har aldrig oplevet så meget modgang"

FC Horsens Serie 1 Herrer (Foto: Søren Nørgaard)
Profilbillede
dato

Efter en hård kamp endte mandagens opgør mod Bredballe IF med, at FC Horsens indkasserede et nederlag på 4-2.

Anfører Søren Nørgaard reagerer på kampen:

“En skidt kamp fra vores side. Vi kommer meget hurtigt bagud, og derfra er det op ad bakke. Langt hen ad vejen er det faktisk en meget lige kamp, men det er tophold imod bundhold og kampen kendetegner meget godt de kampe vi har haft hele sæsonen. Spillemæssigt er vi godt med i alle kampe, men vi er simpelthen ikke skarpe nok i felterne og det koster på det her niveau.”

Selvom man havde håbet på mere, så måtte FC Horsens konstaterer, at præstationen ikke var nok til at hive sejren hjem. Nørgaard mener, at der er plads til forbedring:

“Vi skal være klar fra start, og skarpere i felterne. Der er alt for mange personlige fejl, og det bliver straffet lynhurtigt. Det har været en hård sæson som oprykker."

"Jeg har aldrig oplevet en sæson med så meget modgang. Både i forhold til kendelser, antal gange vi har ramt træværket og så har vi haft et hav af skader til markante profiler. Det har gjort at vi har haft svært ved at finde rytme, med en ny start 11'er hver kamp. Omvendt så er det virkelig en sæson man vokser af som hold og det er lærerigt, specielt for mange af de unge spillere.”

Oven på nederlaget til Bredballe IF, er der nu ekstra fokus frem mod næste kamp og selvom det endte med et ærgerligt nederlag, fremhæver anføreren følgende:

“Der er flere som gør et godt indtryk og arbejder hårdt. Jeg synes specielt at de helt unge U17 spillere har været en gevinst for os generelt i år. De går friskt til opgaven og spiller meget frit og upåvirket, det er virkelig fedt at se!"

"I dag var det specielt Emin Budimovic, som gjorde det godt. En lille, hurtig og teknisk spiller, som lå alene i front imod to store midterforsvarer. En flot indsats som også gav pote med et flot mål.”

I næste omgang er det Hasle B, som FC Horsens møder til et opgør på Designa Kunstgræs 1. Kickoff klokken 15:00, lørdag den 11. juni.

Kampens resultat: 4-2 til Bredballe IF
Række: Herrer Serie 1 - Forår 2022

Mål
3'1-0Jonas Bisp
28'2-0Christoffer Simonsen
41'3-0Rasmus Dam Mortensen
50'4-0Jonas Bisp
58'4-1Rasmus Rahbek
70'4-2Emin Budimovic
Kilde: Anfører Søren Nørgaard, FC Horsens - Herrer Serie 1 - Forår 2022

Seneste på facebook