Der var lokalbrag i luften på FC Horsens’ hjemmebane Designa Kunstgræs, da Horsens Freja kom på besøg. Desværre var hjemmebanefordelen ikke nok i dagens opgør - der sluttede 1-4 til Horsens Freja.
Anfører Søren Nørgaard havde følgende at sige til kampen i kølvandet på dagens pointtab til Horsens Freja.
“Vi spiller nok sæsonens ringeste kamp og taber fortjent. Det kan vi ikke være bekendt, for alle rammerne var perfekte. Masser af tilskuere og perfekt fodboldvejr og så leverer vi sådan en omgang, det var decideret pinligt.”
Hvad skal I forbedre til næste gang efter sådan en kamp?
“Vi spiller heldigvis allerede hjemmekamp igen på tirsdag. Her forventer jeg, at vi rejser os som hold! Der er masser af potentiale i den her trup og intet er forbi endnu. Vi kan stadig selv afgøre vores skæbne, så nu er det op med hovedet, frem med brystet og på med arbejdshandskerne alle mand,”
Nederlaget til trods var der, ifølge Søren Nørgaard, noget positivt at tage med fra dagens kamp - også selvom ingen spillerpræstationer var nævneværdige:
“Ingen spillere fortjener at blive fremhævet for det spillemæssige efter sådan en indsats. Til gengæld vil jeg gerne fremhæve truppens mentale styrke. Selvom vi får en over nakken i dag, er stemningen i truppen intakt.”
“Vi er en fantastisk gruppe og det er vigtigt, at kunne håndterer svære nederlag sammen. Det er sådan man lærer noget og vokser som gruppe, jeg er sikker på, at vi kommer stærk tilbage!”
På tirsdag den 26. september skal FC Horsens møde FC Skanderborg. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 på Designa Kunstgræs 2.
Kampens resultat:
1-4
til
Horsens Freja
Række: Herrer Serie 1
3' | 0-1 | Søren Lund Jørgensen |
29' | 0-2 | Ashvin Jeyapalan |
41' | 0-3 | Kevin Randeris |
48' | 1-3 | Simon Garly |
64' | 1-4 | Martin Pedersen |