Lørdag kl. 13:00 var scenen sat på Designa Arena, da FC Horsens sendte Bjerre Herred Fodbold hjem med et stensikkert 4-0-nederlag.
FC Horsens-træner, René Cramer, var derfor også glad og tilfreds, da han udtalte sig til VORES By Horsens efter kampen.
“En klasse kamp som vi lukkede på de første 10 min til 3-0. Hele vores gameplan blev udført til UG,” fortæller René Cramer.
Efter sådan en holdpræstation er der klart flere om buddet, men især en spiller imponerede træneren, og blev også kampens spiller:
“Ros til hele holdet. Vi holder nullet og er stabil i den bagerste kæde, vores midtbane tager de rigtige meter og vores angribere gør det svært for vores modstander. Kampens spiller blev Christian Knigge, som også gjorde det svært for vores modstander at holde ham fra at ligge lækre afleveringer til sine medspiller.”
I morgen, tirsdag den 20. september, skal FC Horsens møde Juelsminde IF. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 på Juelsminde Stadion.
Kampens resultat:
4-0
til
FC Horsens
Række: Herrer Serie 3
1' | 1-0 | Niels Sønderby |
5' | 2-0 | Tobias Preut |
10' | 3-0 | Mikkel Jensen |
62' | 4-0 | Emmanuel Gorgees |
(Foto: R. Cramer)