FC Horsens overrasker med uafgjort mod puljens bedste

Profilbillede
dato

Udebanekampen mod Viborg Sdr. IK. var på papiret en nobrainer. Viborg SIK er suværene ettere i puljen og har en målscore på +21 mod Horsens' -9. Oddsene var imod gæsterne, men de overraskede og nappede point mod hjemmeholdet.

FC Horsens gæstede Kunstgræs Liseborg lørdag den 6. november i mødet mod Viborg Sdrm. IK.
Trods en ihærdig indsats for at hive sejren i land, betyder en stærk indsats mod rækkens etter, at de kan rejse hjem til Horsens med et uafgjort resultat.
Præstationen betyder, at det endte i et 1-1-resultat, hvilket FC Horsens kan tage med hjem i bagagen. Cheftræner Dan Madsen uddyber:

Vi møder i dag rækken nr. 1 som ligger 12 point bedre end os i tabellen plus en målscore på +21 sat op imod vores -9. Vi har dog været inde i en god udvikling på det seneste, så jeg havde forventet, at vi vil kunne spille lige op med dem, og det lykkes vi med via en rigtig stærkt præstation, så jeg er stolt af drengene.

Trods blot det ene point, mener cheftræneren, at dele af kampen fortjener ros:

Vi får en rigtig god start i vores opvarmning, og det plejer at betyde enormt meget for, hvordan vores spil bliver ude på banen, og så kommer vi fra en god træningsuge med høj kvalitet og energi, og derfor er det i store træk, hvad der lykkes for os, da vi får det videreført ind i kampen.

Madsen vurderer dagens præstation:

Jeg syntes flere af spillerne leverer en stræk indsats i dag, så på rigtig mange parameter var det en stærkt holdindsats. Hvis jeg skal fremhæve én, så er det dagens målscorer Asbjørn. Han suger boldene til sig og er en vigtig brik for vores offensiv, så han fortjente endelig at komme på tavlen, og så endda med et pointgivende mål.

Næste gang er det FC Skanderborg, FC Horsens møder på Designa Kunstgræs 1.
Der er kampstart klokken 11:30 lørdag den 13. november.

Kampens resultat: 1-1
Række: U15 Drenge Liga 2B

Mål
23'1-0Jacob Justesen
62'1-1Asbjørn Dam Johansen

Kilde: Cheftræner Dan Madsen