På Designa Kunstgræs blev der søndag spillet en spændende kamp, da FC Horsens' U15-piger stod overfor Varde IF. Kampen udviklede sig til en sand styrkeprøve på hjemmebane, hvor FC Horsens imponerede ved at holde uafgjort mod en stærk modstander.
Selvom FC Horsens formåede at sætte bolden i nettet én gang, måtte de tage til takke med ét enkelt point. Træner Jonas Christensen forklarede efter kampen:
"Vi har haft en svær periode på det sidste, hvor spillet i store dele af kampene ikke har fungeret optimalt. Det var derfor "Mod" der var kodeordet i dag og mod var lige præcis, hvad pigerne de viste i dag."
"Vi var modige i mange af spillets faser i dag og det var en fornøjelse at se fra sidelinjen. Ret beset skulle vi også have vundet kampen komfortabelt, men en blanding af, at vi var uskarpe foran mål og Vardes keeper havde flere gode redninger, gjorde at kampen sluttede uafgjort."
FC Horsens kunne ærgre sig over flere brændt chancer i kampens løb - et af dem på straffespark - og derfor ser Jonas Christensen gerne, at holdet bliver en anelse skarpere:
"Vi skal være skarpere foran mål. Vi har chancer for at score to-tre mål mere, inklusiv et brændt straffespark. Vi kan også være skarpere defensivt, da vi ind i mellem kommer til at slippe i vores pres og lader Varde blive retvendt."
Flere spillere fortjente ros for deres præstation. Blandt dem var Nelly Pilgaard, Frida Kvist og Anne Mai Meldgaard, der trådte til fra U13-holdet og spillede på et højt niveau.
"Alle pigerne præsterede på et højt niveau, men der er tre spillere som fortjener lidt ekstra ros. Nelly Pilgaard leverer en præstation på rigtig højt niveau. Nelly var specielt rigtig god på bolden og var specielt en af dem, som spillede med ekstra mod i dag."
"Frida Kvist og Anne Mai Meldgaard var til kampen i dag trådt til for at hjælpe, da vi på U15 var udfordret af skader og afbud bl.a. pga. konfirmation. Frida og Anne Mai spiller til daglig på klubbens U13 hold, på trods af det gik begge piger ind til kampen uimponeret og begge spillede en rigtig rigtig flot kamp. Begge piger var gode med bolden, tilbød sig og indgik rigtig fint i relationerne."
FC Horsens spiller igen i morgen, onsdag den 15. maj, hvor de møder Fredericia KF på Designa Kunstgræs 1 med kickoff klokken 19:00.
Kampens resultat:
1-1
Række: U15 Piger Liga 1
49' | 1-0 | Fjoralba Xhemajlaj |
63' | 1-1 |