På fredag er der dømt vaskeægte topbrag, når NordicBet Ligaens førsteplads tager imod ligaens andenplads.
Det begynder at spidse til i både toppen og bunden af NordicBet Ligaen, og fredag er der et vaskeægte topbrag mellem nummer et og to på CASA Arena Horsens, når AC Horsens tager imod FC Helsingør.
'De gule' har mødt FC Helsingør tre gange i denne sæson. De to første kampe vandt FC Helsingør med 1-0, men det seneste indbyrdes opgør i sidste måned endte 1-0 til AC Horsens.
Dog skal det siges, at AC Horsens ikke har tabt siden de mødte FC Helsingør den 4. marts, hvor FC Helsingør er gået helt i stå her i foråret. I de seneste seks opgør har nordsjællænderne tabt fem kampe og vundet deres seneste kamp.
Kampstart er kl 19.00, og alle opfordres at tage til CASA Arena for at støtte holdet, og hjælpe dem op i Superligaen igen.