Find de helt rigtige bøger til din vinterlæsning

Profilbillede
dato

Hvis du gerne vil inspireres til din læsning over vinteren, så er det oplagt at tage med til forlagscafé for voksne den 25. november på Horsens Bibliotek.

Dette arrangement er perfekt til alle dem, der elsker at læse og gerne vil præsenteres for nye spændende bøger, for Horsens Bibliotek inviterer til en aften fyldt med inspiration til læsning over vinteren.

Biblioteket har inviteret fire forlag på besøg, der hver især vil præsentere sæsonens spændende nye romaner og biografier. Du kommer til at møde redaktører fra forlagene Klim, Modtryk, Lindhardt & Ringhof og Politikens forlag. 

Forlagscaféen varer fra klokken 16.30 til 19.30 den 25. november, det koster 75 kroner og der er stadig billetter at få via bibliotekets hjemmeside på www.horsensbibliotek.dk.

Så hvis du er interesseret i bøger, kan det kun blive en god eftermiddag og aften i selskab med andre nysgerrige læsere. Der vil være kaffe på bordene fra klokken 16.00, og der serveres sandwich og et glas vin senere. 

Hvis du gerne vil forberede dig til dagen, kan du tjekke de nyeste bogudgivelser ud på forlagenes hjemmeside, så ved du lidt om, hvilke emner de muligvis vil præsentere for dig og de andre, der er mødt op for at blive inspireret til vinterens læsning på de mørke aftener.

Kilde: Horsens Kommunes Biblioteker