Hvordan finder vi mening med livet? Ifølge ny hjerneforskning kan natur, sociale relationer, musik og mad føre til en cyklus af begær og nydelse, der kan forbedre vores livskvalitet. På tværs af kulturer bidrager musik og dans til velvære og glæde, og de styrker sociale relationer.
Foredraget vil også give indsigt i, hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer påvirker hjernen og kan skabe meningsfylde. Vores forventninger og forudsigelser er centrale for at finde mening i livet, og de kan både skabe kortvarig nydelse og langsigtet meningsfuldhed, retning og formål.
Tværfaglig hjerneforskning og livskvalitetDu vil høre om, hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger afdækker betydningen af nydelser som natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer for vores livskvalitet. Foredraget vil udforske, hvordan denne tværfaglige forskning kan forbedre vores liv.
Begær, nydelse og lidelserDer vil også være fokus på, hvordan mad, sex og sociale relationer skaber en cyklus af begær og nydelse, og hvordan denne cyklus kan bryde sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet som en del af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab", arrangeret af Aarhus Universitet i samarbejde med værter i flere byer og støttet af Carlsbergfondet.
Praktisk information
Dato: Tirsdag den 25. marts 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12, 8700 Horsens
Entré: Fri entré
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier for bonusmateriale og tips om kommende foredrag.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her