Fleksible og servicemindede chauffører til Daka ReFood A/S i Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fleksibel og en stabil chauffør med sans for god service – både overfor kolleger og kunder? Og har du lyst til at være en del af et velfungerende kørselsteam på 12 chauffører i Daka ReFood? Vi søger lige nu to nye kolleger. Måske er det dig?
 
Arbejdsopgaver 
Det daglige arbejde vil bestå i indsamling af organisk affald (madaffald og friturefedt) i henholdsvis 110 l, 120 l og 240 l ReFood-beholdere.

Dit ruteudgangspunkt bliver vores Daka ReFood fabrik i Horsens, Ålkærgårdvej 13, 8700 Horsens. Du vil skulle køre på afvekslende ruter i Jylland og på Fyn med varierende arbejdstimer, alle ugens fem hverdage. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Overarbejde kan forekomme.

Kvalifikationer
Du skal have stort kørekort (minimum C), førerkort og EU-kvalifikationsbevis og gerne CE og truckcertifikat. Derudover har du min. 5 års erfaring fra renovationskørsel eller lignende. Du har et godt geografisk kendskab i Jylland og på Fyn, er mødestabil, fleksibel, hjælpsom og løsningsorienteret samt trives i et job med stor selvstændighed. 

Hvem er vi?
Daka ReFood A/S er en del af Daka Denmark A/S med fokus på indsamling og genanvendelse af madaffald og brugt fritureolie fra bl.a. kantiner og detailhandel. Det madaffald, vi indsamler, bruger vi i produktionen af biogas, et grønt og CO2-venligt alternativ til forbrænding samt til organisk gødning. Det brugte friturefedt genanvendes som Biodiesel, hvilket er en grøn erstatning for de fossile brændstoffer. 

Interesseret? 
Har du spørgsmål til jobbet eller virksomheden, kan du kontakte Transport Supervisor, Kamilla Stegemeyer, på mobil: +45 51 56 46 37 eller mail: kas@daka.dk. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og indkalder løbende til samtaler. Send os derfor dit CV og eventuelle ansøgning hurtigst muligt, dog senest mandag den 5. februar 2024. Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Daka ReFood, Ålkærgårdvej, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976939

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook