Første nederlag til Horsens HKs U15-piger

Foto: MJ Foto. Horsens HK U15-piger
dato

På hjemmebanen i Dagnæshallen stod Horsens HKs U15 piger i 1. division A søndag over for Rødekro-Aabenraa Håndbold. Det blev til et nederlag på 15-18.

Af: Helle Nørby

Efter fantastisk spil og fuldt udbytte i sæsonens første to kampe, så kom Horsens-holdet i den grad ned på jorden igen mod Rødekro-Aabenraa Håndbold, der ellers havde fået en blandet start på den nye sæson.

Efter en lidt træg start, så var Horsens-pigerne hurtigt bagud. Endnu engang var forsvaret rigtig stærkt og der var fuldstændig styr på del. Men store brændte chancer blev før pausen til fire kontramål til Rødekro-Aabenraa. Det blev faktisk også til masser af gennemspillede angreb og store chancer i den anden ende, men boldene ville bare ikke ind i målet denne søndag.

Rødekro-Aabenraas målmand blev dagens mand i skysovs for det sønderjyske hold. Hun pillede fuldstændig pynten af de ellers scoringssikre Horsens-piger.

Lige inden pausen havde Horsens-holdet mulighed for udligning, men meget symptomatisk for kampen, så blev endnu en 100% chance til et skud på overliggeren og dermed var stillingen ved pausen 8-9.

Kampbilledet var det samme i anden halvleg og Horsens-holdet var hele tiden bagud med et par mål. Selvom der kom styr på Rødekro-Aabenraas kontraspil, så hjalp det lige lidt, når der ikke kunne scores på de ellers mange store chancer. Stillingen ved slutfløjt var 15-18.

”Det er svært at vinde, når man kun scorer 15 mål. Der var ellers masser af chancer, men bolden ville bare ikke ind i dag. Det er superærgerligt, at det ikke bliver til mere i dag ”, udtaler trænerteamets Bo Vesterholm.

”Vi glæder os til revanche i Rødekro om nogle uger”, supplerer trænerteamets Michael Bladt.

Kilde: Helle Nørby
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Horsens

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.

Seneste på facebook