Tirsdagens møde mellem FC Horsens og Prügelknabe IK på Designa Kunstgræs endte efter en sen - men flot - scoring med en 1-0-sejr til hjemmeholdet.
FC Horsens-anfører, Søren Nørgaard, var ekstra glad for sejren, fordi den var hårdt tilkæmpet. Anføreren sender i hvert fald et par pæne ord Prügelknabes vej:
“En svær kamp for os. Jeg forstår faktisk ikke, at Prügelknabe kun har 4 point. Jeg synes, at de gør det meget godt langt hen af vejen. Vi vinder dog fortjent, og det er dejligt med en sejr, på en dag hvor tingene måske ikke sidder helt i skabet.”
FC Horsens-mandskabet havde klart overhånden i opgøret, men det var langt hen ad stolpe ud for de rødblusede:
“Det her var en af de dage hvor bolden bare ikke ville i netmaskerne. Vi sidder tungt på spillet, specielt i 2 halvleg, men vi mangler den sidste skarphed og så bliver det spændende mod slutningen. Heldigvis trækker vi det længste strå.”
FC Horsens er efter sejren begyndt at lægge sig rigtig god til på puljens førsteplads, og det skyldes ikke mindst et vigtigt mål i tirsdagens kamp. Søren Nørgaard er meget begejstret for Frederik Timm, der afgjorde kampen til sidst:
“Jeg må give kampens spiller til vores målscorer, Frederik Timm. Et flot hovedstød på hjørnespark i de sidste minutter. Har aldrig set så stor en klippe have så lang en "hang time" - et sandt mesterstykke.”
Med hjemmesejren i hus kan FC Horsens nu se frem til, at de i den kommende runde møder BUF Horsens på Dagnæs Stadion lørdag den 1. oktober klokken 13:00.
Kampens resultat:
1-0
til
FC Horsens
Række: Herrer Serie 2
84' | 1-0 | Frederik Timm Rasmussen |
Målscorer Frederik Timm (Foto: S. Nørgaard)