Fritidskonsulent med fokus på børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fritidskonsulent med fokus på børn og unge

Har du lyst til at videreudvikle og drive vores fritidsindsats målrettet børn og unge, så alle får mulighed for at blive en del af positive fritids- og foreningsfællesskaber? Så er denne stilling måske noget for dig.

I Horsens Kommune arbejder vi på fritidsområdet for at få mere bevægelse ind i borgernes hverdag og for at åbne fritids- og foreningslivet for alle borgere i Horsens Kommune.

Et særligt fokus i indsatsen har siden 2022 været at få flere børn og unge ind i de positive fællesskaber, der er på forenings- og fritidsområdet. Med projektmidler til et 2-årigt projekt fra Social- og Boligstyrelsen startede Horsens Kommune i 2022 en fritidsvejledning, et fritidsagentkorps og en fritidspasordning. Projektet har givet børn og unge i alderen 0-18 år og deres familier mulighed for at få vejledning i at finde den rigtige fritidsaktivitet, få økonomisk støtte (fritidspas) eller en fritidsagent som kan tage med til aktiviteten indtil nye rutiner og den fornødne tryghed er skabt.

Projektet drives i et samarbejde med DGI, BROEN Horsens og den boligsociale helhedsplan og løber til og med juni 2024, men det er allerede besluttet, at ordningen skal driftes som en del af en styrket fritidsindsats.

Din opgave bliver at lede projektet i mål og bidrage til at styrke og udvikle Horsens Kommunes fritidsindsats ved at videreføre og integrere de gode erfaringer fra projektet fx fritidsvejledningen, fritidsagentkorpset og fritidspasordningen.  

Du kommer til at indgå i et stort netværk bestående af fagpersoner omkring børn og unge, kulturskoler, kulturaktører, organisationer, NGOer og ikke mindst de frivillige foreninger i Horsens Kommune - alle aktører som ønsker at støtte børn og unge i at indgå i positive fællesskaber.

Dine opgaver

  • Ansvar for udvikling og fremdrift i fritidsindsatsen målrettet børn og unge.
  • Projektledelse af det 2-årige projekt. Styre projektet i mål, stå for økonomistyringen og klargøre budgetter til revision og godkendelse hos Socialstyrelsen.
  • Videreføre og integrere de gode erfaringer fra projektet fx fritidsvejledningen, fritidsagentkorpset og fritidspasordningen i Horsens Kommunes satsning på en styrket fritidsindsats.
  • Vejlede børn, unge og deres familier mod den rette fritidsaktivitet, brobygge mellem familie og foreningsliv, koordinere, understøtte fagpersoner i arbejdet med børn og unges fritidsliv og evt. udstede fritidspas samt matche med en fritidsagent
  • Opretholde et tæt samarbejde med de relevante aktører fx DGI, fagpersoner og frivillige, samt bistå, facilitere og understøtte det tværgående samarbejde inden for arbejdet med børn og unges fritidsliv.
  • Udarbejde evalueringer, undersøgelser eller statistik, der kan følge op på indsatsen. 
  • Udarbejde beslutningsoplæg og sagsfremstillinger til ledelsen og politiske udvalg
  • Bidrage til den generelle opgaveløsning og stabsopgaver i fritidsteamet.

Vi forventer, at du
  • Har en socialfaglig eller anden relevant uddannelse samt viden om og erfaring med at arbejde med børn, unge og deres familier
  • Har kendskab til og forståelse for foreningslivets rammer og vilkår og gerne erfaring med at arbejde med frivillige
  • Arbejder selvstændigt og udviklingsorienteret og kan strukturere mange opgaver på en gang samt lave skriftlige afrapporteringer og statistiske analyser
  • Er åben, imødekommende og stærk i at opbygge relationer og samarbejder
  • Har erfaring med projektledelse eller lyst til det
  • Tænker strategisk og kan se sammenhænge på tværs af politikker og strategier, som kan bidrage til et fælles fokus på arbejdet med børn og unges fritidsliv.
Vi tilbyder:
  • En stilling med gode muligheder for udvikling, stor selvstændighed, fleksibilitet og mange spændende og forskelligartede opgaver
  • At blive en del af et lille fritidsteam som løfter en bred vifte af arbejdsopgaver, især inden for folkeoplysningsområdet, understøttelse af det frivillige foreningsliv og aftenskolerne.
  • Et meget stort netværk på tværs af interne samarbejdspartnere, NGO’er, fritids-, forenings-, kultur- og boligsociale aktører.
  • En opgaveportefølje som i udvikler sig i takt med, at du udvikler dig
Om Børn, Unge og Kultur Staben
Du vil indgå i et lille fritidsteam med fem medarbejdere. I fritidsteamet vil du også   være en del af Børn, Unge og Kultur Staben, der løser opgaver på tre politikområder: Børn- og Dagtilbud, Skole-, Unge- og Uddannelse, samt Kultur og Fritid.
Vi er i staben 40 kollegaer med forskellig faglig baggrund, som er organiseret i fire teams: Administration, Økonomi, Udvikling samt Fritid.  Vores hovedopgaver i Børn, Unge og Kulturstaben er budget- og økonomistyring, analyse, udvikling, procesunderstøttelse, juridisk bistand, digitalisering, kommunikation og sekretariatsopgaver for direktør, fagchefer og politiske udvalg.

Ansøgning
Stillingen er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen forventes besat den 1. Februar 2024. Ansøgningsfrist torsdag den 14. december. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 18. december eller tirsdag den 19.december.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til stabsleder Lene Paik Hesselvig tlf. 29215085
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950789

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet