BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE: 8700 Horsens
LIDT OM MIG:
Jeg er en glad mand sidst i 40’erne. Jeg har de sidste knap ti år været elkørestolsbruger pga. sklerose – en diagnose jeg fik, da jeg var først i 20’erne.
Privat lever jeg sammen med min kone, datter og lille hund i et mindre paracelhus i det sydlige Horsens.
Jeg er oprindelig uddannet håndværker men er via revalidering uddannet til et mindre fysisk krævende fag. I dag er jeg pensionist efter fjorten år i fleksjob.
Jeg er kreativ og har en stor skabertrang, men mangler kræfterne til at føre drømmene og projekterne ud i livet.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg er ret stædig og vil gerne, men har begrænsende muligheder for at klare mig selv. Derfor har jeg brug for hjælp til vask og personlig hygiejne samt påklædning, forflytninger med ståstøttetårn, gulv– og loftlift, anretning af måltider, ledsagelse til indkøb og aftaler ud af huset samt kørsel i min handicapbus.
Derudover har jeg som del af en familie forpligtigelser i forhold til at holde hus, bus og have. Dette har jeg også brug for hjælp til.
Der vil derfor være brug for hjælp til:
- let havearbejde – som fx at plante krukker til, slå græs osv.
- til at tjekke motorolie – og dæktryk i bussen osv.
- vasketøj, rengøring, tømme opvaskemaskine etc.
For at skabe mening og livskvalitet har jeg i varierende grad gang i flere små projekter. Det kan være at scanne gamle familiefotos, sylte og bage, lave fotovæg i stuen, bygge et stakit i haven samt alt muligt andet.
Du behøver ikke kunne det hele, bare du har tålmodighed, gå-på-mod og kan lytte til mine instruktioner.
Der er rigtig meget 1 til 1 kontakt i løbet af dagen, da min kone er på arbejde og vores datter i skole.
Der vil også opstå situationer, hvor jeg har brug for hvile og alenetid. Derfor må du gerne kunne underholde dig selv og eventuelt arbejde selvstændigt med en given opgave.
Stillingen er på 32 timer pr. uge i hverdage, og arbejdstiden er mandag og fredag 08.00 til 13.30, tirsdag og torsdag 08.00 til 14.30 samt onsdag 08.00 til 16.00.
Du skal være indstillet på aften/nat/weekend arbejde et par gange eller tre om året.
Derudover skal du som hovedregel forvente at have fri i skolernes ferier.
KVALIFIKATIONER:
Jeg forventer, at du:
- er mødestabil
- har respekt for at arbejde i et privat hjem
- er nærværende, fleksibel og tolerant
- har overblik og er vant til at kunne strukturere og organisere omkring hjælpeopgaver
- udviser hensyn og respekt ift. mine behov og begrænsninger
- er afklaret med, at du ikke nødvendigvis skal have dit sociale behov dækket hos mig – jeg har brug for at lægge min sociale energi og kræfter andre steder
- har kørekort – og ikke er bekymret vedr. kørsel af bus
- er ikkeryger – eller er indforstået med, at rygning foregår udendørs
- er praktisk anlagt
- har en høj hygiejnestandart
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst mulig
- Deltid: 32 timer om ugen
- Sidste frist for ansøgning: 04.01.2024
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 138,16 kr. eller 140,50 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200280@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Michael Mark på mail: Michael@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997345 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200280
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954518