BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg er en glad og frisk 32-årig kvinde med muskelsvind, som bor lidt nord for Horsens. Jeg sidder i el-kørestol og har brug for hjælp til næsten alt.
Fra midten af januar/start februar søger jeg en ny hjælper til en stilling på 20-24 faste timer ugentligt plus afløsning, når mine faste hjælpere er syge. Måske har du lyst til at være en del af mit team?
Vi kører med vagter af 24 timers varighed fra 7.30 til 7.30. Vi har en arbejdsplan, der ruller over 6 uger, så man kan forudsige sine arbejdstider langt frem.
Vagterne består hovedsageligt i at hjælpe mig op om morgenen, køre mig til diverse fritidsaktiviteter, hjælpe mig med diverse ting fx måltider, overtøj, personlig hygiejne, hjælpe mig i seng om aftenen, vende mig om natten mm. Desuden er der også brug for praktisk hjælp til huslige opgaver som rengøring, lettere havearbejde m.m. og ordenssans er et plus.
Jeg arbejder hjemmefra, men har mange aktiviteter uden for hjemmet, så man skal være frisk på både at være meget hjemme og meget ude. Jeg forventer, at man møder udhvilet op, og at man er klar til både dage med højt aktivitetsniveau og dage uden meget aktivitet.
Jeg forventer, at du kan tage med mig til fester o.l. i godt humør, når det er på mit skema, og jeg forventer ligeledes, at du er en person med en del fritid, så det ikke er problematisk for dig at tage ekstra vagter, når mine andre hjælpere er syge eller har ferie.
Du må gerne:
- være en glad og frisk person på min egen alder
- være ikke-ryger, da det påvirker mine lunger negativt
- være smilende og værdsætte humor
- være ansvarsbevidst, tålmodig, ærlig og stabil
Alm. kørekort er et krav.
Grundlønnen er på 138,16 kr./time med procentvise tillæg om natten, om aftenen og i weekender. Se https://dho.dk/handicaphjaelper/loen-og-ferie/ for mere info.
Der gøres opmærksom på, at der er tre hunde i hjemmet, som jeg også skal have hjælp til at passe. Pt. går jeg en del op i hundetræning, hvorfor jeg også forventer, at du med glæde hjælper på denne front, ligesom du ikke har noget imod at være afsted til eksempelvis konkurrencer og kurser mange dage året rundt.
Hvis du synes, at du er den rette til jobbet er du mere end velkommen til at sende mig en ansøgning.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Mette Jensen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Din Hjælperordning ApS, Brønshøj Kirkevej, 2700 Brønshøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960436