BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en leder, der har en stærk pædagogisk og administrativ profil krydret med engagement, energi, faglighed, et godt overblik og sort bælte i struktur. Fokus skal være på at skabe gode resultater sammen med medarbejderne ved at arbejde med et data-og forskningsinformeret afsæt. Du skal have lyst til ledelse, så vi sammen kan lykkes med opgaven om at skabe en fantastisk skole for både elever og ansatte. Kort sagt - vi søger en leder, der vælger Horsens Byskole til.
Stillingen:
Vi mangler en afdelingsleder til vores fase 2 (5.–9. årgang på afd. Fussingsvej), som naturligt vil gå forrest og er imødekommende og en tydelig personaleleder, der kan udvikle fase 2 igennem inddragende processer. I din primære opgave vil du bevæge dig i administrative og pædagogiske ledelsesfelter, der er fundamentet for at din afdeling fungerer i hverdagen. Foruden traditionelle ledelsesopgaver som personaleledelse, fagfordeling, skema-knaster, prøveplanlægning mm. venter indfasning af sprogbaseret undervisning og en stor udviklingsopgave ift. en skarp profilering og toning af 7.-9. klasse.
Personlige kvalifikationer:
Du har kendskab til overbygningen og de opgaver, der knytter sig hertil. Du skal kunne skabe tydelig retning for såvel ansatte som elever i din afdeling, og har en bred viden om faglige og pædagogiske læringsprocesser. Du kan tage initiativ og bidrage til et konstruktivt forældresamarbejde og etablere bæredygtige samarbejdsrelationer både internt i organisationen og med vores eksterne samarbejdspartnere.
Der vil være gode oplæringsmuligheder, da den nuværende afdelingsleder fortsat vil være en del af ledelsesteamet.
Derudover lægger vi vægt på at, du:
- er læreruddannet
- er fagligt ambitiøs og vil noget på eleverne og personalets vegne
- har stærke relationelle kompetencer
- har et stort overblik og kan holde mange bolde i luften
- arbejder forebyggende og foregribende
- vil indgå i den fælles opgaveløsning og yde en ekstra indsats, når opgaven kalder på det
- inddrager både medarbejdere og elever i processer og beslutninger (fair proces)
- har lyst til at udvikle dig som leder og lære ledelse som fag
Drømmer du om at gøre en forskel fagligt og personligt? Har du ambitioner om at løfte elevernes faglige niveau og sikre inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Har du lyst til at være en del af en stor skole og et stort ledelsesteam, hvor der er højt til loftet, plads til forskellighed og hvor medarbejderne gør en forskel hver dag, så hører vi gerne fra dig.
Information om Horsens Byskole
Horsens Byskole har været igennem en stor udvikling de seneste år, og er i dag en robust organisation med et stærkt fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og matrikler.
Vores mission er klar: det handler om børnene.
Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og det systematiske samarbejde er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte.
Opgaven er klar – vi skal løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik, og det sker bl.a. igennem den sprogbaserede undervisning. Foruden indsatsområderne dansk & matematik har vi også fokus på klasserumsledelse og fællesskab. Vi ser personlig mestring og stærke fællesskaber som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.
Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og ca. 170 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-9. årgang) på afdeling Fussingsvej.
Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Katja Andersen på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.
På skolens hjemmeside www.horsensbyskole.aula.dk eller på skolens LinkedIn side (https://dk.linkedin.com/company/horsens-byskole) kan du få yderligere indsigt i skolens profil.
Ansættelsesproces:
Der afholdes åbent hus d. 30. april 2024 kl. 16.00 & d. 7. maj 2024 kl. 16.00. Tilmelding sker på skolens hovednummer 76 29 40 80.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 16. maj 2024. Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 21. maj og d. 29. maj 2024. Imellem samtalerne laves der personlighedstest af de kandidater, der går videre til anden samtale.
For at komme i betragtning til stillingen skal du være læreruddannet, kan varetage et fuldtidsjob og have haft personlig kontakt.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med tiltrædelse 1. august 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Fussingsvej 6, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027042