Hattrick af Covarrubias sikrer sejr til Stensballe IK

Profilbillede
dato

Til trods for en sløv start bød lørdagens Serie 5-opgør mellem Stensballe IK og Hou og Omegns IF's bød på både et hjemmeholdscomeback og et hattrick af Marcus Covarrubias

Lørdag eftermiddag tog Stensballe IK's serie 5,1 mod puljens nr.2 Hou og Omegns IF. En sejr til Stensballe IK kunne rykke dem op på puljens førsteplads, men forløsningen måtte lade vente på sig. 

For i første halvleg blev det til en lettere skuffende præstation fra hjemmeholdet, der måtte gå til pause bagud 0-1. 

Til gengæld har pausens teamtalk fra cheftræner Frederik Lind virket meget overbevisende, for det var et Stensballe IK-hold, der kom ud til anden halvleg med alt andet end løst krudt i støvlerne.

En habil fighterindsats fra hele holdet, tre mål fra Marcus Covarrubias og et enkelt fra Nicolai Petersen i anden halvleg vendte skuden rundt og sikrede et comeback lørdag eftermiddag i Stensballe. 

Dermed endte kampen 4-1 til hjemmeholdet til stor tilfredshed for Stensballe IK-træner Frederik Lind. 

"Jeg er bestemt tilfreds, vi var bagud 1-0 i halvlegen og vores løb for hinanden lykkedes ikke. Så vi måtte kæmpe for at erobre boldene. Vi kæmpede til det sidste og endte med at vinde 4-1" 

Hattrick-helten Marcus Covarrubias trak især ros fra Frederik Lind, men ikke uden ris. 

"Marcus Covarrubias spillede sin bedste kamp i et helt år, og jeg håber han bliver ved, han har haft det hårdt med bylivet."

Sejren sikrer, at Stensballe IK nu fører puljen med sejren over andenpladsen.

Kilde: Frederik Lind