Heidi Skovbølling Holm stiller op for Socialdemokratiet til KV21

Heidi Skovbølling Holm stiller op for Socialdemokratiet til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

40-årige Heidi Skovbølling Holm stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Horsens Kommune.

"Jeg bor i Brædstrup, en by i en fantastisk udvikling og så er det en center by i Horsens kommune. Jeg har boet i Brædstrup siden jeg var 17 år, hvor jeg mødte min mand på Hotel Pejsegården. I den tid er der sket så meget, som mine omgivelser har støtte op omkring. Bl.a. har vi fået tre dejlige piger."

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Min opstilling betyder for mig, at jeg har fået en fantastisk mulighed for at være med til at på et fantastisk hold, hvor vi hjælper og støtter hinanden, og så har jeg lært disse dejlige mennesker at kende. Så får jeg også muligheden for at snakke med en masse fantastiske borger og lære en helt masse nyt om Horsens kommune, som bare har så meget at byde på. Og den opbakning jeg har fået, når jeg kommer ud og møder borgerne er helt fantastisk, det er bare med til at bekræfte, at det er det helt rigtige, jeg har valgt.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Brædstrup er i en rivende udvikling lige som resten af Horsens Kommune. Jeg vil gerne gøre en forskel for den enkelte borger og gøre hele kommunen til et endnu bedre sted at bo, og derfor stiller jeg op til kommunalvalget her i Horsens Kommune. Vi skal investere i vores børn - vores fremtid, vi skal passe godt på vores ældre - og vi skal fortsat udvikle vores lokalsamfund.

Hvad er dine politiske mærkesager?
Vores børn og unge – vores fremtid

Vi skal investere mere i folkeskolen - vi skal have Danmarks bedste!
Vi skal have større fokus på en tidlig indsats hos børn og unge, der har brug for det.
Vi skal have flere hænder og mere fleksible åbningstider i vuggestuer, børnehaver og SFO.
Vi skal skabe en god ungdomskultur.

Lokalsamfund og nærhed hele livet

Jeg vil kæmpe for en fortsat udvikling i Brædstrup.
Jeg vil kæmpe for nærhed i hverdagen og at du i dit lokalområde har det du har behov for.
Jeg vil kæmpe for at give alle mulighed for at blive i eget hjem, så længe det ønsker det.
Jeg vil kæmpe for gode forhold for erhvervsdrivende i lokalsamfundet.

Fællesskaber på tværs af alder, køn og etnicitet

Vi skal støtte idræts og kulturlivet, så vi sammen kan skabe fællesskaber.
Vi vil give alle lige mulighed for at indgå i et aktivt fritidsliv.
Vi skal fortsat have fokus på frivilliges kæmpe indsats – også med fokus på at inddrage de unge.

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Jeg vil være med til at gøre en god skole endnu bedre. Jeg tror på at vi sammen kan skabe et godt skoletilbud til alle, uanset det enkelte barns forudsætninger.

Hvad er dine fritidsinteresser?
I minfritid elsker jeg at være sammen med min dejlige familie og lave mad sammen med dem, gerne hjemmelavet pizza i pizzaovnen. Så har jeg en stor interesse for at sy tøj til mig selv og så elsker jeg også at strikke. Endvidere kan jeg også godt lide at bruge noget af min fritid på at være skolebestyrelsesformand på mine pigers skole, nemlig Brædstrup skole. i forbindelse med dette er jeg også med i hovedbestyrelsen i Skole og Forældre, som er en landsorganisation for forældre i folkeskolen (en forening der støtter forældre og skolebestyrelser)

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Heidi Skovbølling Holm