Historisk medalje til Horsens Svømmeklub til Danish Open

Horsens Svømmeklub (Foto: Tais Andkjær Kristensen)
Profilbillede
dato

Af Tais Andkjær Kristensen

Danish Open er det største stævne i Danmark, på højeste niveau, og til dette års Danish Open stillede Horsens Svømmeklub til start med 10 topmotiverede svømmere, som havde kvalificeret sig.

Danish Open fungerer ligeledes som det årlige kvalifikationsstævne for mange af sommerens internationale mesterskaber for de danske svømmere. Til dette års Danish Open var der foruden den danske deltagelse, også deltagelse fra Indien, Sverige, Portugal og Chile. 

Ved Danish Open formåede klubbens forsvarende Danmarksmester i 50m rygcrawl på langbane, at sikre en flot bronzemedalje i selvsamme disciplin i det stærke selskab, blot 20/100 af et sekund fra guldet.

Patricks flotte bedrift er så vidt vides, blot klubbens anden person i historien som vinder en medalje til Danish Open. Det er kun klubbens tidligere svømmestjerne Daniel Steen Andersen, som har formået at levere denne flotte bedrift. 

Udover dette blev det 14 flotte finaler for Horsens-svømmerne, som blev fordelt ud på 6 svømmere.

Patrick Zakaryan Olsen med bronzemedaljen om halsen (Foto: Tais Andkjær Kristensen)

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Tais Andkjær Kristensen.
Kilde: Tais Andkjær Kristensen