Horsens Byskole afd. Lindvigsvej og Kildegade, søger en administrativ ørn på 30 timer i en tidsbegrænset stilling på 1,5 år

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skoleområdet og vores administration er under konstant forandring, og vi søger derfor efter en ny selvkørende kollega, der er god til at sætte sig ind i nye arbejdsopgaver og som kan navigere i forandringer, er udadvendt, imødekommende, og som elsker at tage ansvar.

Har du lyst og mod på at indgå i et samarbejde med os, så læs videre her!
Vi søger en kollega, der skal varetage de mangeartede administrative opgaver på vores 2 små matrikler på Kildegade og Lindvigsvej.
Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med den samlede administration, der foruden dig tæller 5 andre administrative medarbejdere, og en teamleder.

Personlige kompetencer:
Da du i jobbet vil skulle håndtere flere forskelligartede opgaver, er det vigtigt, at du som person er i stand til at bevare overblikket - også i pressede situationer – og at du kan lide at arbejde struktureret. Du får en stor kontaktflade internt i organisationen, hvorfor det falder dig naturligt at være udadvendt og agere serviceminded. Du besidder derfor også gode samarbejdsevner og formår at kommunikere med og til flere niveauer.

Vi vægter at ansætte en medarbejder, som er ansvarlig og ordentlig i opgaveløsningen, og som fungerer godt i en omskiftelig hverdag i en afdeling med et højt arbejdstempo og som ikke er bleg for at give en hånd med, hvis der er brug for hjælp andre steder i afdelingen eller på skolen som helhed.

Faglige kompetencer:
I arbejdet som administrativ medarbejder er det en klar fordel, at du har kendskab til
administrationssystemer. Vi sørger selvfølgelig for, at du kommer godt i gang, hvis du ikke kender programmerne i forvejen. I øjeblikket arbejder vi med KMD Opus, KMD Educa, KMD Elev, Aula og SBSYS.
Du skal være kontoruddannet, og har du tidligere erfaring fra skoleområdet, vil det være et stort plus.

Vi ønsker en ny kollega, der har lyst til at arbejde med:

  • Elevadministration
  • Skoleindskrivning til kommende 0. klasser
  • Erstatningssager
  • Kalenderstyring
  • Tolkebestillinger
  • Ansøgning om basisdansk
  • Post/mails
  • Kommunikationsopgaver
  • Telefon- og skrankebetjening
  • Ad-hoc opgaver

Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads med masser af udfordringer
  • En varieret hverdag blandt engagerede og fagligt dygtige kollegaer
  • Mulighed for selv at sætte dit præg på det daglige arbejde
  • En tidsbegrænset stilling på 30 timer pr. uge (på skoleområdet optjener vi timer til at holde fri i de skolefri uger, hvilket betyder at den ugentlige mødetid er på 32,5 timer)
  • En arbejdstid mellem kl. 8-15
  • Tiltrædelse hurtigst muligt

Information omkring Horsens Byskole
I Horsens Kommune har vi en klar mission: det handler om børnene. I det arbejde spiller Horsens Byskole en stor og betydningsfuld rolle. Vi har forventninger til hinanden, til børnene, de unge og deres forældre. Vi skal løfte i flok.

Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og ca. 160 ansatte.
Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-10. årgang) på afdeling Fussingsvej.

På skolens hjemmeside www.horsensbyskole.aula.dk kan du få yderligere indsigt i skolens profil.

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos teamleder Tanja Ebbestrup på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.

Lyder Horsens Byskole som noget for dig? Så send os din motiverede ansøgning senest den 26. oktober 2023 – Vi vil glæde os til at læse den!
Vi forventer at afholder samtaler den 30. oktober.

Husk at vedhæfte eksamenspapirer og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Børneattest indhentes ved ansættelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Fussingsvej 6, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917200

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet