Horsens Byskole søger en engageret tysk- og dansklærer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Horsens Byskole søger en engageret tysk- og dansklærer, som har lyst til at gøre en forskel for vores børn på mellemtrinnet.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. 

Vi søger
En uddannet lærer, som kan varetage undervisningen i dansk, tysk, historie og N/T på mellemtrinnet. Herunder vil der også være en kontaktlærerfunktion, som skal varetages. Stillingen indeholder også timer i tysk i udskolingen, nærmere bestemt på 9. årgang.

På Horsens Byskole er vi er meget optaget af at sikre gode overgange for vores elever, både fagligt, socialt og personligt. Derfor har vi på Horsens Byskole samlet vores 5. til 9. klasser i en afdeling, kaldet Fase 2.
Skoledagen i Fase 2 er opbygget omkring en struktur med færrest mulige voksne omkring en klasse/årgang, uden at vi går på kompromis med fagligheden.
For at vores børn på Horsens Byskole kan lykkes bedst muligt, er det helt afgørende, at vi har et tæt samarbejde omkring børnene. Derfor er arbejdet omkring klasserne organiseret i professionelle læringsfællesskaber (PLF), hvor vi både mødes på årgangsniveau, omkring fagene og i StorPLF, hvor hele afdelingen er til stede.

En stor del af kontaktlærerfunktionen er kontakten til forældre. Som kontaktlærer er dette en meget vigtig del af dit arbejde. Vi laver skole sammen og forældrene er vores vigtigste samarbejdspartner.
Nogen gange kræver vores børn, at der arbejdes med særligt tilrettelagte tiltag. Særlige tiltag aftales altid i et samspil mellem skole, hjem og den enkelte elev. Det vil være din opgave at sørge for at koordinere dette arbejde. I dette arbejde indgår også udarbejdelse af pædagogiske handleplaner, som vi skal bruge for at lykkes med disse tiltag.

Vi forventer

  • At du er uddannet lærer og har linjefag eller tilsvarende kompetence i dansk og tysk
  • At du er stærk i klasserumsledelse og kan arbejde struktureret, både i og uden for klasserummet
  • At du er professionel i alle fagets sammenhænge, er anerkendende, reflekterende og teoretisk velfunderet
  • At du kan indgå i professionelle læringsfællesskaber (PLF) med refleksioner og feedback
  • At du har erfaring med udarbejdelse af pædagogiske handleplaner
  • At du bidrager reflekterende i forhold til at skabe rammer, struktur og organisering, der tager udgangspunkt i observationer og iagttagelser og kan løfte disse ind i handleplaner/statusudtalelser
  • At du ser forældresamarbejdet som en vigtig ressource
Hvis ovenstående lyder interessant for dig, vil vi gerne modtage din ansøgning.

Information omkring Horsens Byskole
På Horsens Byskole arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og samarbejdet er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Vi tænker og arbejder systemisk. Vi skal løfte vores elever fagligt i dansk og matematik, og derfor ser vi personlig mestring som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.

I Horsens Kommune har vi en klar mission: det handler om børnene. I det arbejde spiller Horsens Byskole en stor og betydningsfuld rolle. Vi har forventninger til hinanden, til børnene, de unge og deres forældre. Vi skal løfte i flok.

Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og ca. 160 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over den almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-10. årgang) på afdeling Fussingsvej.
 
På skolens hjemmeside www.horsensbyskole.aula.dk kan du få yderligere indsigt i skolens profil.

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder for Fase 2 Gitte Pedersen Bryder på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.
For at komme i betragtning til stillingen skal du være læreruddannet, kunne bestride en fuldtidsstilling og have haft personlig kontakt.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 13. juni 2023. Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 19. juni 2023 fra kl. 14.00.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der er tiltrædelse 1. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Fussingsvej 6, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=f91e86e9-db9d-48f2-b113-115d07dc9f46

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842029

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook