BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Horsens Byskole specialafdeling for børn med generelle indlæringsvanskeligheder har fået vokseværk, og vi søger derfor en ny dygtig kollega til nedenstående stilling. Der er tale om fastansættelser på 37 timer ugentligt.
Om stillingen:
Vi søger en pædagogmedhjælper som ønsker at arbejde med, at understøtte udviklingen af bæredygtige fællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at trives, lære og udvikle sig. Du skal arbejde i vores specialafdeling, som er for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Du vil skulle arbejde sammen i et team bestående af lærer og pædagoger. Eleverne har et særskilt SFO tilbud om eftermiddagen, hvor du også vil skulle befinde dig.
Vi forventer:
- At du har erfaring med at arbejde med børn.
- At du skal kunne varetage den fulde stilling på 37 timer.
- Du er rolig, men samtidig handlingsorienteret.
- Du ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du vægter samarbejde med dine kollegaer højt, og du ser værdien i sparring og udvikling af egen praksis.
- Du har lyst til arbejdet omkring inklusion og klassefællesskaber.
- At du har mod på at lære nyt og udvikle dig i samarbejde med kollegaer.
- Erfaring i arbejdet omkring ADL (almindelig daglig læring) er en fordel.
Vi kan tilbyde:
- At du bliver en del af en attraktiv, udviklingsorienteret skole, som er optaget af børnenes faglige og sociale udvikling/fællesskaber.
- En arbejdsplads, hvor du møder engagerede medarbejdere.
- En arbejdsplads med gode faciliteter.
- En arbejdsplads, der har fokus på børnenes faglige læring samt personlige mestring.
- At du er med til at skabe læringsoptimisme for eleverne.
- Et befordrende arbejdsmiljø, hvor vi arbejder i PLF, og hvor du har mulighed for en høj grad af indflydelse.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning til os.
Evt. spørgsmål til stillingen rettes til afdelingsleder Vibeke Frisk på tlf. 76294080
Information omkring Horsens Byskole
På Horsens Byskole arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og samarbejdet er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Vi tænker og arbejder systemisk. Vi skal løfte vores elever fagligt i dansk og matematik, og derfor ser vi personlig mestring som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.
I Horsens Kommune har vi en klar mission: det handler om børnene. I det arbejde spiller Horsens Byskole en stor og betydningsfuld rolle. Vi har forventninger til hinanden, til børnene, de unge og deres forældre. Vi skal løfte i flok.
Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og ca. 160 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-10. årgang) på afdeling Fussingsvej med 90 elever.
På skolens hjemmeside www.horsensbyskole.aula.dk kan du få yderligere indsigt i skolens profil.
Synes du stadig Horsens Byskole lyder som noget for dig? Så send os din motiverede ansøgning senest d. 19. november 2023 – Vi vil glæde os til at læse den!
Der afholdes samtaler løbende.
Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Fussingsvej 6, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936156