HORSENS HF OG VUC SØGER EN SPS-KOORDINATOR MED SPS-ELEVSTØTTETIMER

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Med start 1. april 2024 søger vi en SPS-koordinator, der også vil få elevstøttetimer.

Om stillingen

Vi søger en SPS-koordinator på fuld tid til at varetage det administrative arbejde omkring SPS, samt give individuel SPS-støttetimer til elever på HF. Det forventes, at de 2 opgaver hver især vil fylde cirka halvdelen af den samlede arbejdstid. Der er tale om en stilling på fuld tid.

SPS-støttefunktionen understøtter den enkelte elevs trivsel og fagligeudvikling, og arbejder med motivation og fastholdelse i uddannelse. Der arbejdes tæt sammen med studievejlederne og OBU-koordinator, og i et team med de andre SPS-støttegivere. Samarbejdet har elevernes læring og trivsel højest på dagsordenen.

SPS-koordinator funktionen indebærer varetagelse af det administrative arbejde omkring SPS-funktionen. Administrationen foregår i systemet SPSA.

Nogle af SPS-koordinatorens administrative funktioner er:

  • SPS-ansøgninger – i tæt samarbejde med vores studievejledere samt OBU-koordinator
  • Løbende opfølgning
  • Udlån af hjælpemidler
  • Indberetninger
  • Fordeling af SPS-modtagere til vores SPS-støttegivere
  • Månedligt møde med alle SPS-støttegivere
  • Vejledning/instruktion af SPS-støttegivere

Vi forestiller os, at du har erfaring både med administrative opgaver og pædagogisk/sociale opgaver og f.eks. en uddannelsesbaggrund som socialpædagog, ergoterapeut eller lærer. Erfaring med unge med autisme, angst, depression eller opmærksomhedsforstyrrelser og/eller erfaringer med undervisning vil også vægte højt i dine kvalifikationer. Endelig er det vigtigt, at du har mod på at tage de faglige snakke med eleverne indenfor fagrækken på HF.

Vi vil først og fremmest kigge efter en person, der

  • er god til at danne relationer
  • formår at skabe ro og nærvær ved sin tilstedeværelse
  • finder glæde i at arbejde med administrative opgaver
  • er initiativrig og klar til at lære nyt

Ud over disse personlige egenskaber, er det væsentligt, at du er en øvet IT-bruger.


Om skolen
Horsens HF & VUC tilbyder et bredt udvalg af kompetencegivende fag på både grundlæggende og gymnasialt niveau. Fleksible tilrettelæggelser gør det muligt for den enkelte elev at tilpasse sin uddannelse efter egne behov. Skolen har omkring 450 årselever og ca. 50 medarbejdere.

Vi er en skole, som prioriterer samarbejde om og udvikling af undervisning og pædagogik for at skabe det størst mulige læringsudbytte for vores elever gennem et glimrende uformelt kollegialt samarbejde.

Skolen ligger midt i Horsens kun 10 minutters gang fra banegården. Du kan læse mere om os på horsenshfogvuc.dk.

Information og ansøgning

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller tilhørsforhold til at søge.
Ansøgninger sendes til post@horsenshfogvuc.dk senest den 7. februar 2024 kl. 12.00, og vi forventer at afholde samtaler i uge 8.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Dorit Eggert på mail de@horsenshfogvuc.dk .

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens HF & VUC, Holmboes Alle, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971548

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook