Horsens HK måtte erkende nederlag: "Ikke helt vores dag"

#8 Astrid Borregaard anerkender at Horsens-pigerne ikke helt ramte dagen (Foto: Michael Just)
Profilbillede
dato

Horsens HKs U15-piger tog søndag imod gæsterne fra DHG Odense, som virkelig havde læst på lektien op til netop denne kamp.

DHG Odense kom ud til kampen med en klokkeklar plan, og derfor endte de med at slå Horsens HK med 18-22 Horsens HK-cheftræner, Benny Brandt, anerkender at udeholdet fandt frem til sit holds svaghed.

“Øv - modstanderne har fundet vores svaghed, og derfor tabte vi.”

Hvad var jeres svaghed?

“Spil mod offensivt forsvar,” lyder det ganske klart fra Brandt.

Selvom det ikke blev til en sejr, så kunne Benny alligevel glæde sig over, at flere spillere gjorde en ganske god figur.

“Sofie Bladt var stærk i både forsvar og angreb og lavede 6 mål. Alberte Refvik var godt kæmpende i forsvaret og Karla Seselj havde atter 10 redninger i målet.”

Horsens HK-spilleren, Astrid Borregaard, giver også hendes reaktion på søndagens nederlag:

“Det var ikke helt vores dag i dag. Hvis vi havde scoret på flere chancer, spillet bedre sammen og holdt gejsten i hele kampen, så kunne det have løftet spillet. Og nok endt med et bedre resultat - måske en sejr. Men vi får chancen igen på onsdag og fredag.”

Og det har Astrid ret i. På onsdag, den 9. november, skal Horsens HK nemlig møde Fredericia HK. Kampen fløjtes i gang klokken 19:30 i Thansen ARENA.

Kampens resultat: 18-22 til DHG Odense
Række: U15 Piger 1. Division

Kilde: Cheftræner Benny Brandt, Horsens HK - U15 Piger 1. Division

Seneste på facebook