Horsens HK-piger henter en flot sejr i årets første kamp

Horsens HK U19 kunne juble over en vigtig sejr på Sydøstfyn (Foto: R. Boy)
Profilbillede
dato

I lørdags tog Horsens HK turen til Phønix Tag Arena for at spille mod GOG/Gudme, og det viste sig at være til stor succes Horsens HK, da de tilkæmpede sig en sejr på 25-28.

Efter en meget spændende kamp, kunne Ronni Boy glæde sig over at pigerne havde sikret de to point, og flere af spillere havde imponeret ham.

“Jeg er meget tilfreds med at forlade Fyn med to vigtige point, efter en flot fight af to gode hold. Jeg synes, at Sille Sorth spillede flot på højre fløj og Sofie Simonsen leverede godt i angrebet. Dicte Sønderskov og Anne Heilskov fik dækket godt op efter pausen.”

Når man spørger cheftræneren, peger han på at særligt de to førstenævnte spillede en vigtig rolle i lørdagens sejr.

“Sille Sorth og Sofie Simonsen var meget kampafgørende i dag, også stemplede Mathilde Bisgaard ind i slutningen med afgørende redninger.”

En af kampens helt store profiler for Horsens, Sille Sorth, giver også sin reaktion på en kamp, der var præget af høj intensitet.

“Jeg synes, det er en rigtig spændende og tæt kamp, som vi spiller i dag. Vi kommer lidt skidt fra start, med for mange brændte afslutninger, selvom vi kommer til nogle gode chancer. Vi får heller ikke lukket helt ned i forsvaret. Heldigvis kommer vi godt fra start i 2. halvleg, hvor vi får rigtig godt styr på forsvaret, og får scoret på vores chancer.”

“Kampen er meget intens de sidste minutter, men vi holder hovedet koldt og bevarer koncentrationen. Dermed vinder vi kampen og viser, at vi i dag er det bedste hold!”

Horsens HK skal i kamp igen tirsdag den 17. januar, når de møder Randers HK. Kampen fløjtes op på Arena Randers, Multi Hal klokken 19:45.

Kampens resultat: 25-28 til Horsens HK
Række: U19 Kvinder Liga

Kilde: Cheftræner Ronni Boy, Horsens HK - U19 Kvinder Liga

Seneste på facebook