Horsens HK sejrede på svær udebane: “Jeg er helt vildt stolt over vores præstation”

Foto: Horsens HK - U-19 Pige Liga.
Profilbillede
dato

U19 Ligaen: Aarhus United og Horsens HK mødte hinanden i en spændende håndboldkamp, der fandt sted mandag aften i Skæringhallen. Men det var altså de dygtige piger fra Horsens HK, der vandt kampen med  24-27.

Træneren for Horsens HK, Ronni Boy, var meget tilfreds med holdets præstation og kunne ikke skjule sin begejstring:

“Jeg er helt vildt stolt over vores præstation - at vinde så flot en sejr i dag på en meget svær udebane. Det var virkelig en flot indsats.”

Horsens HK-spiller, Maria Andersen, var også glad efter sejren. Ifølge hende, var det en sand arbejdskamp, hvor der skulle slides for det.

“Kampen i dag var en ren arbejdskamp med massere af godt håndboldspil fra begge hold. Vi kommer godt fra start med gode afslutninger og rigtig stærkt forsvarsspil med Nico, der tog det der kom forbi. Mod slutningen af første halvleg kommer Århus stille tilbage med deres kontraspil og fra start af anden halvleg presser de os maksimalt.”

“Dog fik vi en masse bolde på angrebsspillet og vi arbejdede for hinanden i forsvaret og det gjorde at vi til sidst kunne trække lidt fra og vinde kampen. Vi fik også godt hjælp med gejst på banen, fra bænken og fra tilskuerpladserne en torsdag aften i Århus.  Jeg er meget stolt af holdets præstation i kampen i dag. Der blev arbejdet hårdt for en sejr, som giver 2 vigtige point til kontoen.”

Netop Maria Andersen var også noteret på Ronni Boy's blok, da han fremhævede nogle af holdets spillere, der gjorde en afgørende forskel i kampen. Han roste især Maria Andersen, samt de tre U17-spillere, Celine, Orgesa og Mathilde.

“Jeg synes, at Maria Andersen virkelig var god i dag og meget afgørende de sidste 10 minutter. Også vores tre U17-spillere Celine, Orgesa og Mathilde spillede fremragende.”

Træneren var også tilfreds med holdets forsvar, der stod rigtig godt, og målmanden Nico, der havde en stærk første halvleg. Angrebet havde også et godt flow, og fløjene var disciplinerede i deres returløb.

Næste kamp for Horsens HK er tirsdag 27. februar, hvor de skal møde Viborg HK/SIK i Dagnæshallen.

Kampens resultat: 24-27 til Horsens HK
Række: U-19 Pige Liga

Kilde: Træner Ronni Boy, Horsens HK - U-19 Pige Liga

Seneste på facebook