Horsens HK sejrede senest over Holstebro - i aften gælder det Silkeborg-Voel

Foto: Horsens HK - U-19 Pige Liga.
Profilbillede
dato

Horsens HK imponerede i torsdagens kamp mod Holstebro Håndbold 90, hvor de sikrede sig en overbevisende sejr på 25-18, hjemme i Dagnæs Hallen.

Horsens HK-spiller Agnete Brendholdt var meget tilfreds med måden, man fik skabt fundamentet i forsvaret, for at sikre sejren.

"Jeg synes, at vi lagde grundstenen til en sejr med flot fight i forsvaret og stærkt målmandsspil fra Nico i målet. Vi formåede at holde et Holstebro-hold, der er vant til at score 25+ mål pr. kamp, nede på kun 18 mål."

"Det var super fedt, at vi alle bød ind med god energi og vilje, selvom vi i starten af kampen havde svært ved at komme til ordentlige chancer. Vi er glade for en god sejr og ser frem til næste kamp, hvor vi tager den gode energi med igen."

Træner Ronni Boy fremhævede også især forsvarsspillet, hvor Dicte Sønderskov og Maria Andersen i midten gjorde en fantastisk indsats, samt holdets målvogter 'Nico'. I den anden ende af banen løb Agnete Bredholdt med roserne:

"Jeg er meget stolt over vores forsvarsspil i dag med Dicte Sønderskov og Maria Andersen i midten. Samt Nico i målet, som var helt fantastisk og stod med 59%. Jeg synes, det var dejligt at se Agnete Brendholdt være 100% i dag i angrebet."

Selvom holdet leverede en god præstation, mente Ronni Boy, at der stadig var plads til forbedring. Han ønskede, at holdet skulle være bedre til at holde flowet i bolden i angrebet for at skabe endnu større chancer.

Næste kamp for Horsens HK er mandag den 29. januar, hvor de skal møde Silkeborg-Voel KFUM i Dagnæs Hallen. Kampstart er kl. 18:00.

Kampens resultat: 25-18 til Horsens HK
Række: U-19 Pige Liga

Kilde: Træner Ronni Boy, Horsens HK - U-19 Pige Liga

Seneste på facebook