Horsens HK U-17 Pige Liga lagde en målrettet indsats for dagen ved lørdagens opgør mod Silkeborg-Voel KFUM, da mandskabet besøgte Voel-Hallen.
Desværre tabte Horsens HK med 31-21 til modstanderne, hvilket træner Jakob Kruse havde følgende reaktion på:
Vi gør egentlig mange ting rigtigt, og spiller 40 gode minutter, men at vi taber de sidste 10 minutter i hver halvleg stort gør, at resultatet kommer til at se lidt for voldsomt ud.
Kruse understreger, at præstationen kan forbedres:
Vi skal se om vi ikke kan formå at være med de sidste 10 min af hver halvleg, da det er der vi mister pusten, og de render fra os. Så med flere træninger samlet, så skal vi nok finde sidste dele med. Nu kommer kampene lidt mere kontinuerligt, så vi håber at kunne komme ind i en god, ugentlig rytme med træninger og kampe.
Kampen ender som sagt med, at Horsens HK må tage hjem uden point, men træneren fremhæver dog:
Jeg synes, at Signe Jensen spiller en rigtig god kamp, specielt i angrebet skabte hun uro, så der blev plads til de andre og sig selv. Og så er vi igen heldige at kunne låne et par spillere fra U15, Nanna Plesner Frederiksen og Siri Boe, som helt upåvirket går ind og bidrager godt på holdet.
Lørdag den 5. marts møder Horsens HK, Sønderjyske Ungdom. Kampen fløjtes i gang klokken 12:00 i BGI Akademiet.
Kampens resultat:
31-21
til
Silkeborg-Voel KFUM
Række: U-17 Pige Liga