Horsens HK skulle forsøge at stjæle to point fra Ikast Håndbold Ungdom, da slaget skulle stå i Sportscenter Ikast. Der var ikke skyggen af hjemmebanefordel, da udeholdet nuppede sejren og de to point med cifrene 27-37 til stor glæde for cheftræner, Ronni Boy.
“Jeg er meget tilfreds med vores effektivitet på afslutningerne. Meget tilfreds med en flot angrebskamp.”
Den tilfredse cheftræner satte også et par ord på sit holds pragtpræstation.
“Vi spiller flot angrebsspil mod alle Ikasts forskellige forsvarsformationer. Pigerne var godt indstillet på det. Vi fik godt fat i forsvaret efter 12 min. ca.”
Hvem imponerede dig ekstra meget i dag?
“Matilde Vestergaard med 11 mål idag var stærkt spillende, men også Dicte Sønderskov spillede godt. Vi havde mange flotte præstationer. Gardum leverede også stærkt.”
Horsens HK-spilleren, Anne Heilskov, giver også sin reaktion på kampen:
“Jeg synes vi spiller en flot kamp i dag. Dog kommer vi forsvarsmæssigt lidt sløjt fra start af, hvilket resulterer i, at vi blot bytter mål i starten af kampen. Men vi formår at holde gejsten og intensiteten oppe, og får lukket godt af i forsvaret i resten af 1. halvleg. Sammen med et meget effektiv angrebspil, får vi slået et godt hul til Ikast inden pausen.”
“I 2. halvleg holder vi føringen og ender dermed, med at tage en sikker revanche.”
På tirsdag den 24. januar møder Horsens HK Silkeborg-Voel KFUM.
Kampen fløjtes i gang klokken 19:45 i Dagnæs Hallen.
Kampens resultat:
27-37
til
Horsens HK
Række: U19 Kvinder Liga