Horsens HKs U15-piger kæmpede sig til sejr i Odense

Foto: Horsens HKs U15 piger i 1. division A (Foto: Horsens HK).
dato

Søndag drog Horsens HKs U15 piger i 1. division A endnu engang til Fyn, hvor modstanderen denne gang var Højby. Det blev til 2 point efter en sejr på 23-21.

Af: Helle Nørby

Horsens-pigerne er efterhånden kendt for fantastisk forsvarsspil, men søndag var der fra kampens start alligevel svaghedstegn at spore. Højby spillede nemlig tålmodigt og fandt vej til indspil til deres dygtige stregspiller.

Selvom det blev til flere straffekast og afslutninger tæt på mål, så bragte det dog aldrig Højby i front. Der blev nemlig spillet til fine chancer i angrebet og Horsens HK var konstant foran med 2-3 mål i hele kampen.

Lige inden pausen blev Horsens-holdet desværre ramt af endnu en skade, da Sara Skou Nørby måtte udgå med, hvad der senere viste sig at være, en brækket arm.

I anden halvleg forsøgte Højby sig med et ekstra offensivt forsvar for at bringe spænding i kampen, men det lykkedes ikke helt efter planen.

De nærmede sig aldrig en føring, så efter 10 minutter gik de tilbage til udgangspunktet. Og så kunne Horsens-holdet få lidt mere ro på igen og køre sejren i hus. Stillingen ved slutfløjt var 23-21.

Selvom vi ikke spiller vores bedste kamp, så er det dejligt, at vi får kæmpet os til 2 point ”, udtaler trænerteamets Bo Vesterholm.

Det er fantastisk at se, hvordan pigerne rykker sammen i bussen og kæmper for hinanden, selvom skaderne bliver ved at ramme os”, supplerer trænerteamets Michael Bladt.

Kilde: Horsens HK
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook