Horsens HK's U19-piger kvalificerer sig til DM-kval med sejr over Team Esbjerg HK

Foto: Horsens HK - U-19 Pige Liga.
Profilbillede
dato

Tirsdag blev en aften fyldt med jubel for Horsens HK's U19-piger, da de kvalificerede sig til DM-kvalifikationsspillet efter en overbevisende 15-28 sejr ude mod Team Esbjerg HK.

Det var en kamp, der begyndte med individuelle præstationer, men som hurtigt udviklede sig til et samlet holdindsats, der sikrede Horsens HK de to point og dermed en billet til de kommende DM-kvartfinaler.

Horsens HK's Orgesa Gashi reflekterede over kampens gang:

“Kampen i dag mod Team Esbjerg startede med nogen individuelle vurderinger, men det fik vi løst ret hurtigt, da vi begynde at spille sammen og nå et fornuftigt niveau. Dog manglede vi finish på vores afslutninger, men vi kæmpede for at få det bedste resultat med os.”

“Hertil skal det nævnes, at vores målmænd tog nogen stærke redningerne, som resulterede hurtig i gangsætning på bolden, hvor vi så fik lavet mange 1. bølge og 2. bølge kontraer. Ud fra denne kamp har vi fået 2 point med os, og dermed sikret os en plads til DM-kvartfinalerne.”

Træner Ronni Boy var yderst tilfreds med sit holds præstation og udtrykte stor stolthed over kvalifikationen til DM.

“Jeg er pave stolt over vi har kvalificeret os til DM kval-spillet, efter en solid indsats i Esbjerg. Vi får stabiliseret forsvaret efter 10 minutter, og lukker kun 1 mål ind de sidste 20 min. Så kunne vi komme foran 17-6 ved pausen.”

Særligt Orgesa Gashi's kontraspil og effektivitet fra fløjen blev fremhævet af Boy, ligesom målvogterne Nico og Husum fik ros for deres præstationer i målet.

Horsens HK skal i kamp igen mod Odense Håndbold Ungdom torsdag den 11. april. Kampen fløjtes op på Dagnæs Hallen klokken 20:00.

Kampens resultat: 15-28 til Horsens HK
Række: U-19 Pige Liga

Kilde: Træner Ronni Boy, Horsens HK - U-19 Pige Liga