Horsens HKs U19-piger sikrede sig en vigtig sejr på hjemmebane, da de besejrede GOG/Gudme med 26-23.
Efter en kaotisk start, hvor holdet havde svært ved at finde deres fodfæste, fik de bragt ro i forsvaret, hvilket gav mulighed for at spillet kunne udfolde sig mere frit fremad på banen.
“Jeg er glad for sejren, men jeg synes ikke vi spiller en god kamp. Jeg synes dog, at vi får styr på vores forsvar efter et kvarter, som bliver afgørende for vores ro i angrebsspillet.”
Selvom spillet ikke var helt på ønsket niveau, var Ronni Boy alligevel tilfreds med holdets præstation og vigtige sejr. Han var især imponeret over Ditte Sønderskovs, Anne Heilskovs og Ditte Tokkesdals præstationer i kampen.
“Dicte Sønderskov spillede en god kamp i begge ender, sammen med Anne Heilskov i midterforsvaret. Ditte Tokkesdal bød godt ind med gode gennembrud og godt forsvar.”
Horsens HK-spilleren, Ditte Tokkesdal, var også glad for holdets sejr og især kampens intensitet. Hun udtalte, at det var en utrolig vigtig sejr, da holdet havde brug for pointene i kampen om at blive danske mestre igen.
“Kampen i dag var yderst vigtig for os og intensiteten var fed under kampen. Vi fik ikke lige den start som håbet, men med god fight fik vi os en vigtig sejr i sidste ende.”
Ronni Boy og hans spillere vil nu fortsætte med at træne hårdt for at forbedre deres spil og fortsætte med at kæmpe om førstepladsen, hvor de lige nu er i hård duel med Skanderborg Håndbold.
På torsdag den 16. marts skal Horsens HK møde Sønderjyske Ungdom. Kampen fløjtes i gang klokken 19:45 i Dagnæs Hallen.
Kampens resultat:
26-23
til
Horsens HK
Række: U19 Kvinder Liga