BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Horsens Kirkegårde sætter fokus på at udvikle og vedligeholde kirkegårdene, så de fremstår som smukke grønne oaser i byen med plads til ro og fordybelse samt rammer for sorg og minder. Vi søger derfor en gartner eller gartneriarbejder, der ønsker at arbejde i teams, hvor du både selvstændigt og sammen med dine kolleger løser opgaverne ved kirkegården. Det vigtige er, at du enten allerede har kompetencerne til de skitserede opgaver, eller har mod på at lære det. Vi er åbne over for forskellige baggrunde, blot du er interesseret i at indgå som en aktiv og engageret medarbejder i vores virksomhed.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende job med afvekslende arbejdsopgaver
- Udendørs arbejde med plads til selvstændighed
- Afløser i krematorie/kapel
- En god arbejdsplads, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø
- Arbejde i teams med gode kollegaer
- Fastansættelse hele året
Vores forventning til dig er, at du:
- har erfaring inden for arbejdsområdet, eller er villig til at lære det
- har lille kørekort, (truckkort og/eller trailerkørekort vil være en fordel dog ingen betingelse)
- er serviceorienteret både eksternt og internt
- vil deltage aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø ved Horsens Kirkegårde
- har lyst til at deltage og arbejde i teams samt kan arbejde selvstændigt
- er positiv, ærlig og kan samarbejde med andre
- er stabil, pålidelig og engageret i dit arbejde
- har kendskab til pc på brugerniveau
- har ordenssans og er god til at planlægge eget arbejde
- Er grundig og har øje for detaljer
- fleksibel i forhold til arbejdstider på krematoriet
Dine opgaver hos os er bl.a.:
- Renholdelse og vedligeholdelse af gravstederne og kirkegårdene
- Vedligeholdelse og beskæring af beplantninger
- Mindre anlægsopgaver
- Grandækning
- Begravelser og urnenedsættelser
- Deltagelse i snevagt i vinterhalvåret
- Afløser på krematoriet ved ferie og sygdom (Afhængigt af dine kvalifikationer vil vi tilrettelægge sidemandsoplæring i krematoriet)
- Afløser i kapel hver 4. uge inklusive weekend (Afhængigt af dine kvalifikationer vil vi tilrettelægge sidemandsoplæring i kapeltjeneste)
Hvem er vi?
Horsens Kirkegårde omfatter Nordre Kirkegård på 2,8 ha, Østre Kirkegård på 7,6 ha og Vestre Kirkegård på 14,6 ha, der også har kapel samt krematorium. På Horsens Kirkegårde er vi 27 medarbejdere, der arbejder i teams, og hvor ansvarlighed, dialog, åbenhed, rummelighed og fællesskab er vigtige værdier.
Arbejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og tilrettelægges således, at der i perioden fra 1. april til 30. september arbejdes 38,5 timer og i perioden 1. oktober til 31. marts arbejdes 35,5 timer pr. uge. Der betales løn for gennemsnitligt 37 timer ugentligt hele året.
Løn- og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale for gartnere m.fl. indgået af Finansministeriet og Faglig Fælles Forbund (3F).
Lønnen udgør for gartneriarbejdere 267.703 kr. (trin 1) og 275.177 kr. (trin 2), og for gartnere 307.358 kr. (trin 1) og 316.560 kr. (trin 2) i nutidskroner, årligt og ved fuld tid. Hertil kan forhandles relevant tillæg efter relevante kvalifikationer eller uddannelse. Derudover gives funktionstillæg og rådighedstillæg for krematorietjeneste, der tilsammen udgør 10.432 kr., og funktionstillæg for kapeltjeneste, der udgør 6.955 kr. i nutidskroner, årligt og ved fuld tid. Der ydes minipension 11,19% eller fuld pension på 15% i pensionsbidrag afhængig af tidligere beskæftigelse. Pensionen er arbejdsgiverbetalt. Der er tre måneders prøvetid.
Kontaktperson
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos kirkegårdsleder Dennis Næser på telefon 4046 7414 eller kirkegårdsassistent Michael Rasmussen på telefon 2127 3376, og på www.horsenskirkegaarde.dk kan du læse om Horsens Kirkegårdes profil og værdier.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 11. januar 2024 kl. 12.00.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Der afholdes samtaler torsdag den 18. januar 2024.
Interesserede opfordres til at skrive en kortfattet ansøgning indeholdende relevante oplysninger.
Ansøgningen sendes til: info@horsenskirkegaarde.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
VESTRE KIRKEGÅRD, Silkeborgvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960292