BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for at spotte genbrugsting og vil du være med til at udvikle Horsens Kommune mod en mere cirkulær økonomi med genbrug?
Horsens Kommune søger 2 genbrugsvejledere, som kan være med til at nå vores mål om mere genbrug på vores tre genbrugspladser.
Kerneopgaven består i at gøre affald til værdi. Det gør vi konkret ved at håndtere de store mængder genbrug, vi modtager på Horsens Kommunes tre genbrugspladser, og sørge for, at det kommer på hylderne i vores genbrugsområder.
Om stillingen
Din primære opgave bliver at hjælpe og vejlede besøgene på Horsens Kommunes genbrugspladser til at genbruge mere. Du skal forvente, at størstedelen af arbejdet vil foregå ude på genbrugspladserne, med stor fokus på service og opsøgende kontakt til vores besøgende.
Du skal være med til at holde vores nyindrettede genbrugsområder ryddelige og indbydende, så genbrugspladsens besøgende får lyst til besøge området og tage genbrugsting med hjem.
Arbejdet vil desuden bestå i at udvikle og designe genbrugsområderne, så de indbyder til mere genbrug. Du skal som genbrugsvejleder være med til at få de test og forsøg, som du også selv er med til at igangsætte på genbrugspladserne, til at fungere i praksis.
Du vil blive tilknyttet Service og Beredskab i Horsens Kommune, hvor du vil referere til vores driftsleder, men du vil have en bred kontaktflade internt især med vores pladspersonale ude på genbrugspladserne. Da jobbet har fokus på at øge genbruget på Horsens Kommunes genbrugspladser, vil du også deltage i møder omkring udvikling af genbrugsområdet med repræsentanter fra Teknik og Miljø.
Vi tilbyder medansvar og indsigt i projekter, der gør en forskel for rigtig mange borgere i Kommunen. Du vil få ansvaret for en eller flere af opgaverne, det inkludere bl.a.:
- At guide borgere over i genbrugsområdet med genbrugsting
- At indrette genbrugsområderne så genbrugstingene fremstår så præsentable som muligt og giver den bedste afsætning hos borgere og virksomheder.
Du har som medarbejder stor indflydelse på egne opgaver og gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.
Vi forventer, at du
- har en passion for genbrug og har lyst til at arbejde med ressource og affaldsindsatser
- er god til kommunikation og formidling
- er åben og udadvendt og er god til at samarbejde og omgås mange forskellige mennesker
- er serviceminded og kan skabe rammer for en god dialog med borgerne
- har erfaring med at løse praktiske opgaver såsom sortering af genbrugsting, indretning af genbrugsområderne, opsætning på hylder, søge for at området er ryddeligt
- er opsøgende, selvstændig og initiativrig i opgaveløsningen
- har kørekort i kategori B
Vi tilbyder
Du får et spændende job med stor selvstændighed, ansvar og en opgaveportefølje, der er miljømæssigt ambitiøs og har høj politisk bevågenhed. Et job, som er indbegrebet af udeliv. Du får fagligt engagerede kolleger med godt humør og stor hjælpsomhed. Gode muligheder for kompetenceudvikling gennem opgaveløsningen og muligheder for at præge arbejdsopgaverne. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, gode relationer, hjælpsomhed og nytænkning.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er med start 1. januar eller snarest herefter med en forventet arbejdstid på 37 timer om ugen. Weekendarbejde er en fast del af arbejdet.
Der er tale om en fast stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med 3F.
Er du klar?
Så send dit CV, og fortæl lidt om dig selv i en kort ansøgning. Vi holder samtaler løbende. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Ulrik Helles Holm på tlf. 7629 2682 eller mobil 5114 5601.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Endelavevej 5, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946255