Horsens Kommune: Sygeplejerske søges til stilling i Horsens Kommune med mulighed for at arbejde med delt funktion i:

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Vital Ceres – Godt Liv med Kronisk Sygdom med funktion i kræftrehabiliteringsteamet
  • Demensteamet med funktion som demenskonsulent
Er du sygeplejerske og motiveres du af at arbejde tæt sammen med borgerne om at leve et meningsfuldt liv med høj livskvalitet. Og synes du, at det kunne være spændende at udfordre dig selv ved at forene dine kompetencer i to funktioner? Så læs videre.

Om stillingen i Vital Ceres – Godt Liv med Kronisk Sygdom
Stillingen en fast stilling på 22 timer ugentligt med ansættelse den 1. december 2023 eller snarest derefter.
Du bliver en del af vores kræftrehabiliteringsteam ”Fra Kræft til Kræfter”, hvor der er ansat fysioterapeuter, en klinisk diætist og en psykolog. Teamet varetager forløb for borgere, der har eller har haft kræft. Forløbene tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft og Region Midtjyllands samarbejdsaftale om kræftrehabilitering.

Du ansættes som selvtilrettelæggende sygeplejerske. Din arbejdstid er fortrinsvis i dagtimerne på hverdage og planlægges i forhold til de opgaver, du skal varetage og i samarbejde med dine teamkollegaer.

Om stillingen i Demensteamet
Stillingen er på 15 timer ugentligt og med ansættelse fra 1. december 2023 eller snarest derefter.
Du vil blive en del af Demensteamet, hvor der er ansat demenskonsulenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og en neuropsykolog.

Du ansættes som selvtilrettelæggende sygeplejerske. Din arbejdstid er fortrinsvis i dagtimerne på hverdage og planlægges i forhold til de opgaver, du skal varetage og i samarbejde med dine teamkollegaer.

Dine opgaver i Vital Ceres – Godt Liv med Kronisk Sygdom vil være
  • Gruppebaseret undervisning ud fra relevante og aktuelle temaer relateret til kræft.
  • Afklarende samtaler med borgerne
  • Individuelle opfølgninger på sygeplejefaglige problemstillinger
  • Samarbejde med relevante partnere som f.eks. Enhed for Lindrende Behandling og Kræftens Bekæmpelse
  • Administrative opgaver som dokumentation i Nexus, beskrivelser af fagligt indhold i temaundervisningen, udvikling og planlægning af nye forløb samt udarbejdelse af undervisningsmateriale til målgrupperne
Dine opgaver i Demensteamet vil være
  • Hjemmebesøg hos borgeren og dennes pårørende med fokus på de sygeplejefaglige problemstillinger
  • Koordinering af de enkelte forløb, hvor flere aktører er involveret
  • Deltage i forskellig undervisningsforløb/gruppeforløb
  • Administrative opgaver, dokumentation i Nexus
I Vital Ceres – Godt Liv med Kronisk Sygdom tilbyder vi dig
  • Et arbejde, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med borgerne med udgangspunkt i deres mål, ønsker og drømme
  • At du bliver en del af en engageret afdeling, hvor du har mulighed for sparring og udvikling både monofagligt og tværfagligt
  • En stilling hvor du vil blive en del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om og med borgerne
  • Et job med stor selvstændighed og indflydelse i forhold til dine arbejdsopgaver og hvor du er selvtilrettelæggende i forhold til din arbejdstid
I Demensteamet tilbyder vi dig
  • At blive en del af et velfungerende team med engagerede kollegaer
  • At sparre tværfagligt og udvikle kompetencer på området
  • Et arbejde som er meget selvstændigt i forhold til de individuelle forløb
Vi forventer, at du
  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har erfaring med og motiveres af at arbejde med borgere med kræft i en sundhedspædagogisk og rehabiliterende kontekst
  • Har erfaring med mennesker med demenssygdom
  • Er undersøgende, nysgerrig og opsøgende både i relation til borgerne, de pårørende og i samarbejdet med dine kollegaer
  • Har et positivt sind og let til latter
Det vil være et stort plus, at du
  • Har erfaring med at arbejde både i primær og i sekundær sektoren
  • Kan formidle og dosere sundhedsfaglig viden på et borgernært sprog
  • Kan skabe dynamiske gruppedialoger med henblik på vidensdeling og refleksion
  • Er stærk i at skabe tillidvækkende relationer
  • Rummer borgernes og de pårørendes forskelligheder enkeltvis og i grupper og kan tage styring og sætte rammer, når det kræves
  • Er stærk i planlægning, koordinering og prioritering
  • Har erfaring med eller flair for at arbejde med velfærdsteknologi
Vigtigt
  • Vedhæft CV og eksamensbevis og eventuelt udtalelser til din ansøgning
  • Oplys dit autorisationsnummer i din ansøgning eller CV
  • Ansøgningsfrist 30. september 2023
  • Samtaler forventes afholdt onsdag den 11. oktober 2023 om eftermiddagen
Du er meget velkommen til henvende dig til daglig leder Mikael Elsborg, tlf.nr. 2371 1950, hvis du ønsker nærmere oplysninger om funktionen i Vital Ceres – Godt Liv med Kronisk Sygdom.
Hvis du ønsker nærmere oplysninger om funktionen i Demensteamet, er du velkommen til at henvende dig til områdeleder Susanne Rasmussen tlf.nr. 2921 4866

Du er også meget velkommen til at henvende dig selvom, du kun ønsker at arbejde med den ene af de to funktioner.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Om Vital Ceres – Godt Liv med Kronisk Sygdom
Vital Ceres - Godt Liv med Kronisk Sygdom er én af fem afdelinger i funktionsområdet ”Træning og rehabilitering” i Horsens Kommune, der igen er underlagt chefområdet ”Sundhed og Ældre”
Afdelingen er beliggende i det tidligere Ceres Bryggeri og består af 20 medarbejdere med en bred vifte af fagligheder som diætister, social- og sundhedsassistent, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeut, bachelor i ernæring og sundhed, psykolog og administrativ medarbejder.
I afdelingen varetages genoptrænings- og rehabiliteringsforløb for borgere med type-2-diabetes, prædiabetes, hjertesygdomme, KOL, kræft og kommunens tilbud til borgere, der ønsker rygestop.
Vi arbejder sammen med borgerne ud fra et sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende perspektiv, hvor den sundhedspædagogiske tilgang vægtes højt med afsæt i det positive og brede sundhedsbegreb.
Vi stræber efter at være en afdeling med høj borgertilfredshed, store faglige ambitioner, psykologisk tryghed og stærke arbejdsfællesskaber, der udvikler sig i takt med borgernes ønsker og behov.

Om Demensteamet
Læs mere om demensteamet her https://horsens.dk/familie/aeldre/demens
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Nørretorv 1, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=55086b53-31d0-4182-85f4-24d158c2765d

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903234

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet