Horsens Kommune: Vi søger en kiropraktor med høj faglighed, der vil det tværfaglige samarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet kiropraktor med lyst til at være en del af det tværfaglige behandlerteam i vores nystartede kommunale klinik for medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger.

I Horsens Kommune prioriterer vi medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde højt. Derfor har vi en nyopstartet behandlings- og træningsklinik, som vores medarbejdere kan benytte til behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede gener. Vi ønsker at få en kiropraktor med på holdet – en, der vil bidrage til, at klinikken har høj faglighed og er et rart sted at arbejde og være. Med lyst og vilje til at indgå i et tværfaglig samarbejde med klinikkens tre fysioterapeuter samt vores andre samarbejdspartner ud i kommunen. Måske er det dig?

Hvad kan vi tilbyde
Vi er en ny klinik med store ambitioner, og du har mulighed for at være en af de første kommunalt ansatte kiropraktorer i Danmark. Vi vil gerne have dig med ombord 10-12 timer/uge. Klinikken har åbent i tidsrummet 7-19, og sammen aftaler vi, hvornår dine timer skal placeres. Du skal forvente at have både tidlige og sene tider.

Vi tilbyder herudover:

  • Et klinikjob i et tværfagligt behandlerteam, hvor tiden til det tværfaglige samarbejde prioriteres
  • Fokus på tværfaglig sparring og faglig udvikling
  • Åbenhed for gode ideer og initiativer
  • En mulighed for at medvirke til at forme og udvikle klinikken
  • Mulighed for at gøre en forskel på en stor arbejdsplads – på både operationelt og strategisk plan
  • Nyindrettede behandlerlokaler samt holdtræningslokaler og fitnessrum

Klinikken har flere lokationer i kommunen, men som kiropraktor har du din base på rådhuset, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens.

Om os og klinikken
Vi tog driften af klinikken hjem den 1. april 2023 for blandt andet at have mere fleksibilitet til at kunne tilpasse os organisationens behov inden for sundhedsfremme, trivsel og arbejdsglæde. Tidligere stod en ekstern part for driften. I klinikken står vi for tilbuddet om behandling og sundhedsfremmende tiltag for de ca. 7000 ansatte.

Vi tilbyder:
  • Fysioterapi
  • Kiropraktik
  • Holdtræning rettet mod de gener, der oftest behandles for
  • Instruktion i anvendelse af træningsredskaber i fitnesslokalet
  • Foredrag, workshops mm.

Forventninger til dig
Vi søger en kiropraktor, der:
  • Har flere års erfaring som kiropraktor på klinik
  • Er nytænkende og ønsker at være med til at gøre en forskel
  • Er faglig velfunderet og løbende har opdateret sine kompetencer
  • Har erfaring med at arbejde tværfagligt
  • Bidrager og fungerer godt i et behandlerteam
  • Er omhyggelig, kvalitetsbevidst og altid søger det bedste for patienten

Det praktiske
Er du interesseret? Så send os en ansøgning senest den 22 september 2023. Vi afholder samtaler den 26 september 2023.

Vi vil gerne have dig med på holdet så snart som muligt, så startdatoen er gerne den 1. november eller tidligere. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pernille Hartung Ottesen, leder for
medarbejderbehandling og træning, på 20363142.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=5545e341-d215-45ac-b5dc-028603779eb6

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905990

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet