Holdfoto til Vestdanske junior- og seniormesterskaber (Foto: Horsens Svømmeklub)
Horsens stillede i den forgangne weekend op med 22 knivskarpe svømmere til de Vestdanske junior- og seniormesterskaber i Århus Svømmestadion. Det første vigtige stævne efter svømmernes hjemvendte træningslejr i Tyrkiet.
Den gode træningsindsats fra træningslejren, kunne allerede ses på de flotte resultater, da svømmerne konkurrerede imod de bedste jyske og fynske svømmere. De flotte resultater udmøntede sig i intet mindre end 11 flotte medaljer.
Ligeledes viste den store svømmebredde sig fra sin bedste side, da den horsianske farve var repræsenteret i hele 29 finaler, som blev fordelt ud på 11 svømmere.
Svømmerne ser nu frem til de sidste ugers finjusteringer frem mod deres formtopninger til Danish Open og Herning Open.
Kilde: Horsens Svømmeklub
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt.
De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.