BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger vi en bager til vores bageri, der vægter økologi og bæredygtighed højt. Vi har guldmærket i økologi og ønsker forsat at udvikle på denne del, samt den bæredygtige profil.
Vi ønsker at ansætte en medarbejder, der udover at være en dygtig håndværker, også er kreativ, ansvarsbevidst, målrettet og god til teamwork og samtidig kan gå ud over det sædvanlige for at producere kvalitetsbagværk til vores kunder.
Stillingen er meget selvstændig. Vi forventer, at du har en serviceminded indstilling og er åben over for forandringer. Du får med jobbet rig mulighed for at glæde patienter, hospitalets medarbejdere og andre kunder. Vi kan tilbyde et spændende og velfungerende køkken, der ikke går af vejen for at afprøve nye veje og se spændende muligheder, samtidig med at vi har fokus på den daglige kvalitet i driften.
Du vil blive en del af en flok på ca. 40 ansatte og kommer til at indgå som en helhed i hele vores køkken. Vores bageri består af 2 faglærte bagere, samt en bager på 9 timer og ydeligere en medarbejder på 9 timer, der pakker vores brød. Sammen med køkkenets øvrige bagere, vil du på lige vilkår være ansvarlig for den daglige produktion.
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. april eller efter aftale. Arbejdstiden er placeret i tidsrummet mellem kl. 5.00 – 14.54 på hverdage. Der kan forekomme enkelte arbejdsdage på helligdage.
Arbejdsopgaver:
- Daglig produktion af brød og kager til patienter og kantine, hvor hospitalets ansatte spiser.
- Varebestilling
- Rengøring af bageri
Kvalifikationer:
- Uddannet bager
- Selvstændig
- Fleksibel, kreativ, samarbejdsvillig
- Erfaring med økologi
- Faglig bevidst og i stand til at arbejde rationelt
- Godt humør
Lidt mere om jobbet:
- Vi er et ærligt bageri – laver alt fra bunden, ingen bageblandinger, så du skal være stærk i surdej og langtidshævede deje
- Oplæring af ernæringsassistentelever
- Køber varer ind til bageriet
- Omkring brød og kager gælder det, at småt er godt til vores patienter, øjnene spiser først
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med Nærings- og Nydelsesforbundet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende økonoma Jane Vase 29 35 10 36.
Se evt. vores Facebook side: Køkkenet på Regionshospitalet Horsens.
Ansøgningsfristen er Mandag den 19.2 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 9
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977078